Videnskab.dk Podcast

Året er 1941\. Den schweiziske ingeniør George de Mestral vandrer gennem Alperne på vej hjem fra jagt, men han forstyrres konstant af de små burrefrø, der svæver i vinden og filtrer sig fast i hans jagttøj og i pelsen på hans jagthund. I løbet af et øjeblik, af hvad der må have været en mærkelig blanding af frustration og nysgerrighed, fødes der i George de Mestral en strålende idé. Et par årtier senere kender hele verden velcroen. Inspireret af de små, irriterende burrefrø udvikler George de Mestral den smarte lukkemetode, der blandt andet blev brugt til astronauternes rumdragter under månemissionen i 1969. Velcroens historie er en klassisk fortælling om denne uges podcasttema, biomimetik, også kendt som bionik - det videnskabelige felt, hvor teknologi udvikles med inspiration fra naturen. Vi har naturligvis også været forbi nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, der deler ugens vigtigste historier. **Medvirkende**: * Torben Lenau, lektor på Institut for Mekanisk Teknologi på DTU * Jonas Sa

Viagra er et eksempel på en ny tendens inden for medicinalforskning, såkaldt 'repurposing', hvor man genbruger medicin mod andre sygdomme, end det oprindeligt var rettet mod. Viagras evne til at give mænd rejsning blev kun opdaget ved et tilfælde, mens man testede medicinens egentlig tiltænkte formål, som var behandling af for højt blodtryk. Det er dog kun ét af mange tilfælde, hvor forskerne har fundet nye anvendelser af gammel medicin. Af splinternye ting på medicinforskernes tegnebræt er blandt andet antabus, som netop har vist sig ikke kun at gavne alkoholikere, men også kan bekæmpe kræft. Og sklerosemedicin har for nyligt vist sig at kunne slå multiresistente bakterier ihjel. Vi ser nærmere på repurposing i ugens podcast. Du bliver selvfølgelig også guidet igennem tre af ugens vigtigste nyheder med hjælp fra Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen. **Medvirkende**: * Nils Brünner, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet * Thomas V

Fonde og virksomheder smider millioner af kroner efter danske universitetsforskere og deres forskning. Det er helt normalt, og den danske forskningsverden ville næppe kunne fungere uden. Men hvilke faldgruber findes der, når forskningen er betalt af private lommer? Sponseret forskning er temaet i denne uges podcast. **Medvirkende**: * Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet * Bjarke Bak Christensen, institutdirektør på Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: Tre Videnskab.dk-artikler om Arne Astup: * [Artikel 1](http://bit.ly/2ArhDTC) * [Artikel 2](http://bit.ly/2zRWQJk) * [Artikel 3](http://bit.ly/2kam3I7) * [ForskerZonen-indlæg af Mikkel Johansen](http://bit.ly/2Bns3Rh)

Talende smartphones og selvkørende biler. Det er den fagre nye verden, der venter os lige om hjørnet, og den bliver mere og mere kompleks. Kunstig intelligens er én af videnskabens absolutte hotspots - både fordi det ulmer af muligheder, men også fordi det pludseligt kan blive farligt og ukontrollerbart, som det stedse illustreres i sci-fi litteratur og -film. I denne uges podcast er vi taget ud på DTU i Lyngby for at tale med Ole Winther, professor på DTU COMPUTE, om 'black box-problemet' i kunstig intelligens. Vi har som sædvanligt også vendt tre af ugens mest interessante historier fra Videnskab.dk med nyhedsredaktør Jonas Salomonsen. **Medvirkende**: * Ole Winther, professor på DTU COMPUTE * Martin Grønbæk, programleder på HK LAB * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk-artikel om AI](http://

Du kan for tiden ikke åbne en avis eller glo på en lygtepæl uden at opdage, at der er kommunal- og regionsrådsvalg 21\. november. For de fleste betyder det, at de skal til de skal traske ned i stemmeboksen og sætte et par krydser på tirsdag. For valgforskerne fylder begivenhed en del mere. Det er nemlig en stor mulighed for at opdage både vigtige og spøjse detaljer om, hvordan vi egentlig stemmer. Vi har gravet i den eksisterende valgforskning og fundet de mest overraskende opdagelser. Podcasten indledes af en hurtig snak med Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, der fortæller om tre af ugens mest interessant videnskabshistorier. **Medvirkende**: * Jonas Hedegaard Hansen, ph.d. og valgforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet * Lasse Lausten, adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet * Jens Blom-Hansen, professor på Statskundskab på Aarhus Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm

Verdens hang til mystik har været på fuldt blus i de seneste uger. Et hidtil ukendt hulrum i Keops-pyramiden blev opdaget 2\. november, og ingen ved endnu, hvad det godt 30 meter lange hulrum gemmer på. Men vi ved, at pyramidernes hemmeligheder giver genlyd i medierne verden over - og at den voldsomme fascination måske har en bagside. De egyptiske myndigheder er tidligere blevet kritiseret for at tilbageholde oplysninger i jagten på Dronning Neferitis grav for at skabe hype om fundet. Den strategi graver ugens podcast lidt dybere i. Og så kan nyheden om det nye pyramidefund få det til at krible i gravrøvernes fingre. De gamle skatte går nemlig som varmt brød i både de store antikvitetshuse og på det sorte marked. Og du får selvfølgelig ugens tre vigtigste forskningsnyheder i ugens nyhedsoverblik. **Medvirkende**: * Kim Ryholt, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studie * Rune Olsen, ph.d.-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier * Jonas Salo

Det er november. Det er Halloween. Det er mørkt. Og det spøger - eller gør det? Vi mennesker har alle dage set spøgelser og andre overnaturlige væsner, men hvorfor egentlig? Det prøver vi at finde svaret på i denne podcast, hvor vi talt med to forskere, der på hver deres måde har forsket i emnet: Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og lektor, står bag projektet ‘Hjemsøgte huse’, der bygger på over 100 interviews med danskere, som har oplevet overnaturlige hændelser. Postdoc, Marc Malmdorf Andersen, har lavet et Virtual Reality-studie, der beskriver, hvordan spøgelser og overnaturlige væsener skabes i vores hjerne, så hvis man får at vide, at man vil se et væsen i en skov, kan forventningen om at se væsenet gøre, at man faktisk ser det. Du får selvfølgelig også ugens nyhedsoverblik af Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen. **Medvirkende**: * Kirsten Marie Raahauge, lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Artikektur, Design og Konservering * Marc Malmdorf Ande

I august kolliderede to neutronstjerner på mange milliarder ton i en fjern galakse. Og den slags går ikke ubemærket hen. Kollisionen udsendte såkaldte tyngdebølger, som er små rystelser i rumtiden, udløst af tunge massers bevægelse - noget, som astrofysikere verden over har forsøgt at måle i tiden efter kollisionen. Målingerne var en kæmpe succes, da det for første gang i historien lykkedes forskerne at måle både lyd og lys fra samme hændelse i rummet. »Det er stort set lige så stort, som dengang Galileo for første gange brugte et teleskop og kunne se måner omkring Jupiter,« drister Søren Brandt sig til at sige om årets store astrofysiske gennembrud. Han er seniorforsker ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, og han giver det store overblik over årets ‘astro-nyhed’ i denne uges podcast. Og som altid leverer nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, ugens nyhedsoverblik. **Medvirkende**: * Søren Brandt, seniorforsker på DTU SPACE * Jonatan Selsing, ph.d.-studerende Niels Boh

I denne uges podcast begynder vi som altid med et lille overblik over nyheder fra forskningens verden. En af de helt store nyheder er om en mirakelpatient, som genvandt lidt af sin bevidsthed efter at have været komplet bevidstløs i 15 år. Det viser sig nu, at patienten er død! Sidste uge var præget af det største prisshow inden for videnskabens verden, nemlig Nobelprisen. Men den største cadeau, en forsker kan få, er gået forbi de danske forskeres næser de seneste 20 år. Sidste gang, en dansker vandt, var i 1997, hvor Jens Christian Skou vandt Nobelprisen i kemi. Det gjorde han for sit fund af natrium-kalium-pumpen, som har ændret vores viden om, hvordan celler fungerer. Men hvad skal der egentlig til for, at Danmark igen kan vinde en Nobelpris? Få svaret i ugens podcast fra videnskab.dk. **Medvirkende**: * Jane Hvolbæk Nielsen, professor og institutdirektør på DTU FYSIK * Simon Glerup, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet * Heine Andersen, professor emeritus på Køb

Nu, hvor rumfarten fylder 60 år, samler vi op på, hvad der i tidens løb er sket. Rumfartsskribenterne, Henrik og Helle Stub, byder på de tre vildeste nedslag i rumfartens 60 år lange historie, og John Leif Jørgensen, professor på DTU Space, fortæller hvad, han tror, de næste 60 års rumfart vil byde på. Det drejer sig blandt andet om liv i rummet, Mars-landinger og rumturisme. Denne uge har også stået i Nobelprisens tegn. Indtil videre er modtagerne af priserne i fysik-, kemi- og medicin-kategorierne blevet offentliggjort. Jonas Salomonsen forklarer i ugens nyhedsoverblik, hvad det i år har krævet af forskerne at modtage Nobelpriserne. **Medvirkende**: * John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på Måling og Instrumentering på DTU SPACE * Henrik og Helle Stub, astronomi- og rumfartsskribenter * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk-artikel om de sidste 60 års r

Når du har hørt denne podcast, vil du aldrig mere bruge 'neandertaler' som skældsord. I lang tid har forskerne vidst, at vores nærmeste uddøde slægtning, neandertaleren, havde en hjerne, der var større end vores. Det har man haft svært ved at forlige med billedet af dorske hulemennesker, så forskerne har længe fastholdt, at det nok ikke har haft nogen større betydning. Forskerne har også stemplet neandertalerne som primitive udgaver af os selv, baseret på et fossil af en syg neandertaler, der have en meget krumbøjet ryg. »Med evolutionsteorien fandt man ud af, at vi mennesker bare var et dyr, ligesom alle andre. Så vi havde brug for et modbillede, der kunne styrke vores egen selvtillid og få os til at tro, at vi var specielle. Det er den rolle, neandertalerne har haft,« fortæller Peter C. Kjærgaard i podcasten. Hør meget mere om vores fejlagtige syn på neandertalerne i denne podcast. Derudover gennemgår vi også ugens nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, blandt a

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte. Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer. »Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om: * Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr * Mulige fremtidsscenarier * Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i

»Når de dødbringende våben først er udviklet, vil de bane vejen for væbnede konflikter i en størrelsesorden, vi ikke hidtil har kendt, og i en fart, som mennesker får svært ved at forstå.« Det kunne være den mørke voiceover, der sætter scenen, til endnu en dyster sci-fi franchise - men det er det ikke. Ordene er klippet direkte ud fra det åbne brev, som Elon Musk og 115 magtfulde tech-bosser underskrev og adresserede til verdens magtcentrum, FN, i august. I brevet advarede de mere end 100 pionerer inden for robotteknologi og kunstige intelligens mod deres egen accelererende branches evne til at starte et nyt våbenkapløb, der kan resultere i nye store krige, som verden aldrig har set før. I denne uges podcast har vi sat Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, samt professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet, Kasper Støy, der nægtede at underskrive brevet, i stævne for at vurdere, om de 116 brevskrivere har ret i

Verdens største sexundersøgelse er netop blevet skudt i gang i Danmark, og over de næste tre måneder får 200.000 danskere muligheden for at hjælpe forskere med at forstå samspillet mellem sexliv og helbred.  Undersøgelsen hedder Projekt SEXUS og er sat i søen af forskere ved Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. I denne uges podcast kan du møde en af forskerne bag, Morten Frisch, som fortæller om udfordringerne ved at starte et projekt om sex, 'akademisk berøringsangst' og behovet for at nedbryde tabuer om seksualitet.  Nyheden om undersøgelsen har også vakt begejstring på tværs af de videnskabelige discipliner. Camilla Skovbjerg Paldam, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og leder af forskningsenheden Sexuality Studies, mener, at undersøgelsen er meget spændende, og hun ser frem til at bruge undersøgelsens resultater i hendes forskning om køn og seksualitet. Men det skal ikke kun handle om sex, og denne uges nyheder på Videnskab.dk har også været vidt

Hvorfor gik der egentlig så lang tid før livet voksede sig stort? Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden. Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på:  For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid. Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien. Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning. Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geolo

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri. I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg. På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann. Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda. Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – »med tryk på kvinde,« forklarer Lif Lund Jacobsen I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske for

De plyndrede vores nabolande, sejlede af sted i flotte vikingeskibe og var store, stærke krigere, der var berygtede langt omkring. Forestillingerne om vikingetiden og vikingerne er mange, og alskens TV-serier og film har ikke gjort meget for at pille de traditionelle syn på tiden fra hinanden. Men de stereotype fremstillinger giver ikke en retvisende billede af livet i vikingetiden.  I ugens podcast kan du komme i dybden med vikingetiden og blandt andet få svar på, hvorfor vikinger bliver fremstillet så stereotypt. Og så introducerer vi et nyt element: Et kort overblik over ugens vigtigste forskningsnyheder **Medvirkende**: * Henriette Lyngstrøm, arkæolog og lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet * Anne-Christrine Frank Larsen, leder af Trelleborg * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch

HPV-vaccinen, klima-debatten, Ninka-sagen og konspirationsteorier – alt sammen eksempler på emner, som Videnskab.dk har dækket, og hvor der er uenighed om, hvad der er sandt, og hvordan videnskaben skal tolkes. For hvordan skriver man egentlig om videnskab på den bedst mulige, mest retvisende og mest nuancerede måde? Det spørgsmål har redaktionen på Videnskab.dk stillet sig ekstra flittigt denne uge, i forbindelse med at vi har været med på en stor international konference om videnskabsjournalistik i København, European Conference for Science Journalists 2017, hvor europæiske videnskabsjournalister mødtes og diskuterede fremtidens udfordringer. Hvordan sikrer man eksempelvis, at artikler om videnskab er dækkende og troværdige? Skal små og store studier have lige meget omtale? Og hvad skal videnskabsjournalister være opmærksomme på i en tid, hvor fake news ofte spredes hurtigere end fakta? De problematikker kan du høre meget mere om i denne podcast, hvor vi går kritisk i kødet på videnskabsjournali

I maj og juni bragte vi en stor artikelserie om hormonforstyrrende stoffer, hvor forskere, embedsmænd og politikere medvirker. Serien sætter især fokus på de meget omstændige regler, der er på området. I en tid hvor mange taler om, at forskere skal byde ind med deres viden til myndigheder og politikere, står man som forsker i hormonforstyrrende stoffer i en særlig position, fordi myndigheder og politikere lovgiver netop på baggrund af den forskning, man laver. Men hvad er hormonforstyrrende stoffers påvirkning på kroppen? Hvilke produkter undgår forskerne selv? Og hvordan bliver forskning brugt politisk i EU? **Medvirkende**: * Anna-Maria Andersson, forskningsleder på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet * Christel Schaldemose, medlem af Europa-parlamentet **Vært og producent:** Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

Svedkirtlerne pumper nok lidt hurtigere på de tusindvis af unge mennesker, der i disse dage skal op til eksamen. I ugens podcast giver vi gode råd til eksamen. Vi har talt med to forskere, der gør os klogere på, hvordan mindfulness, coachingpsykologi, søvn og fysisk aktivitet kan styrke din præstation foran det grønne bord. **Medvirkende**: * Reinhard Stelter, professor på Institut for Idræt og Ernæring (KU) * Jesper Lundbye-Jensen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring (KU) **Vært og producent:** Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch