Videnskab.dk Podcast

En ny festival har set dagens lys. Bloom er navnet, og festivalen er en slags videnskabens svar på Roskilde Festival. Videnskabsfestivalen, der løb af stablen den 27\. og 28\. maj i Søndermarken i København, bød på fadøl, madboder og store festivaltelte, hvor en lang række danske og udenlandske forskere holdt foredrag om alt fra astrofysik til antropologi. **Medvirkende**: * Anja C. Andersen, astrofysiker (Niels Bohr Instituttet) * Vagn Lundsgaard Hansen, matematiker (DTU) * Svante Lindeburg, festivalleder af Bloom **Vært og producent:** Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

Begrebet 'fake news' er kommet på alles læber og fylder meget i den offentlige debat, både herhjemme og internationalt, efter Donald Trump under den amerikanske valgkamp beskyldte flere nyhedsmedier for at bringe falske nyheder. Og netop udviklingen i vores nyhedsforbrug er udgangspunktet for denne uges podcast, hvor vi går i dybden med mediebilledet anno 2017 og ser på journalisters og borgeres nye roller som nyhedsformidlere. Podcasten er andet afsnit af den nye podcast-serie Perspektiv, som er en del af ForskerZonen og er lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. **Medvirkende**: * Professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet * Lektor Nete Nørgaard Kristensen, Københavns Universitet **Produktion**: Kristian H. Nielsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

Spyt i en kop, send koppen til et laboratorie, og vent nogle uger på, at din DNA-prøve kommer tilbage. For omkring 1.000 kroner kan du få et privat firma til at lave en gentest på dit DNA, altså en såkaldt forbrugergentest. Her kan du få svar på alt fra, hvor dine forfædre stammer fra, hvilken type ørevoks du har, og hvilke sygdomme du er disponeret for.  Lasse Folkersen, adjunkt på DTU, mener, at alle mennesker har ret til information om dem selv. Derudover mener han også, at forbrugergentest kan bruges til at finde ud af, hvilken medicin der bedst passer til folk. Den holdning deler han ikke med Thomas Ploug, professor i medicinsk etik på Aalborg Universitet.  Thomas Ploug mener, at testene er kommet på markedet for tidligt, og at der er et begrænset evidensgrundlag. Du kan høre debatten i denne uges podcast, hvor også Anne-Marie Gerdes, professor på Rigshospitalet og medlem af Etisk Råd, kommer med sit syn på forbrugergenetikstesten. Cremer, tandpasta og solcreme, ja, selv opvaskebørsten, kan inde

Ikke alle har hørt om Den Trilaterale Kommission. En lukket klub, hvor toppolitikere, succesrige erhvervsfolk og den akademiske elite fra Nordamerika, Asien og Europa mødes og diskuterer verdens udvikling. En klub, som er omgivet af mystik og konspirationsteorier. Ved at lytte til denne uges podcast, kan du blive meget klogere på, hvad denne ’hemmelige’ klub er, hvad den laver, og hvorfor den er blevet dannet. Podcasten er det første afsnit af den nye podcast-serie ‘Perspektiv’, som er en del af ForskerZonen og er lavet i samarbejde med Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet. **Medvirkende**: * Bo Lidegaard dr.phil. og historiker * Dino Knudsen ph.d. og historiker **Produktion**: Kristian H. Nielsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

»Bønnene de kjørte på tjorvet med ders grånsawer.« Denne dialekt er ikke bornholmsk. Det er faktisk ikke engang en dialekt, som findes i dag. Det er i stedet den uddøde dragør-dialekt, som du blandt andet kan høre i ugens podcast. Vi har nemlig besøgt Afdeling for Dialektforskning på Nordisk forskningsinstitut og gået på opdagelse i deres arkiv over 3.000 forskellige optagelser af fortidens danske dialekter. De gamle stemmer kan ifølge forskerne gøre os klogere på sprogets udvikling, samfundet og os selv. I ugens podcast møder vi også to af forskerne fra det hold, der i år vandt Årets Danske Forskningsresultat. Vinderne er klimaforskere, og de er glade for, at der stadig er stor interesse for klimaforskning, selvom deres resultater i virkeligheden er deprimerende nyt. **Medvirkende**: * Pia Quist afdelingsleder på Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet * Jens Olaf Pepke Pedersen seniorforsker på DTU Space * Gary Shaffer professor emeritus på Niels Bohr Instituttet **Vært o

Siden den amerikanske valgkamp har der været meget debat om, hvad alternative fakta er, og hvordan man skelner fup fra fakta. Det har fået forskere fra hele verden på gaden til at kæmpe for videnskaben. Forskere fra hele landet og deres støtter mødtes i lørdags i Aarhus og København for at vise deres støtte til videnskaben. Derudover var der demonstrationer i omkring 600 byer i hele verden, og Marchen var repræsenteret på alle kontinenter, inklusiv Antarktis. Men hvad er fakta? Og er noget fakta mere faktuelt end andet fakta? I denne uges podcast har vi inviteret to forskere i studiet, for at diskutere videnskaben, og hvad alternative fakta er. **Medvirkende**: * Lektor Anja C. Andersen (Niels Bohr Instituttet og March for Science) * Professor Johan Peter Uldall Fynbo **Vært og Producent:** Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

På Videnskab.dk kunne vi for nyligt afsløre, at Skrydstrupkvinden var indvandrer. Karin Margarita Frei, der er professor i arkæometri på Nationalmuseet, er hende, der lavede de afslørende analyser af Skrydstrupkvindens tænder og hår, som viste at kvinden fra bronzealderen var vokset op udenfor Danmark. Det var også Karin Margarita Frei, der to år tidligere viste, at Egtvedpigen også var indvandrer. I denne uges podcast får du mulighed for at møde Nationalmuseets første kvindelige professor, som står bag de to skelsættende opdagelser. Skal man komme is på skader? Hvis vi får et spark over skinnebenet til fodbold, falder på rulleskøjter eller bare får en bule i panden, mens vi kigger dybt efter noget lækkert i køkkenskabet, så hører vi tit det samme råd - kom is på. Men en af Videnskab.dk’s læsere er stødt på en artikel på nettet, der påstår, at isposen faktisk ikke hjælper, tværtimod skulle den stoppe de celler, der vil reparere skaden. »Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om

Superpositionstilstand, korrelationer og entanglement. Kvantefysik er ikke let at forstå, hvis man ikke selv er fysiker eller naturvidenskabeligt begavet. Det er derfor lidt af en udfordring, hvis man som kvantefysiker gerne vil formidle sin viden om kvantemekanikken ud til den brede offentlighed. For hvordan forklarer man kvantebits og superpositionsprincippet i et sprog, så sosu-medhjælperen, revisoren og journalisten kan forstå det? Det er netop den udfordring, som Ulrich Busk Hoff og QuantumLab på DTU står overfor, og det er derfor også det emne, som ForskerZonens første podcast beskæftiger sig med. Medvirkende: Ulrich Busk Hoff (DTU) Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch

I ugens podcast kan du høre Michael Bregnsbro, der er lektor i historie, fortælle, hvordan Danmark blev en kolonimagt. Købenshavns Universitets nye rektor Henrik Wegener har en ph.d. i mikrobiologi og en fortid som prorektor på DTU. Men hvem er han egentlig – og hvilken rolle har man som rektor på landets ældste universitet? De fleste af os har nok stået i situationen. Eller også har vi et barn, der har. Til fodboldtræning, i svømmehallen eller til idræt i skolen - her kan det ske, at vi glemmer vores eget håndklæde og låner en vens. Det er også fast rutine i idrætslærer og Videnskab.dk-læser Claus Friis Tøttrups timer, der i denne uge har skrevet ind til Spørg Videnskaben, om der ikke kan være en sundhedsmæssig risiko ved at lade børnene låne hinandens håndklæder. »Kan eleverne blive syge?« spørger han. Og ja, det kan de. Medvirkende: Michael Bregnsbo (SDU) Henrik Wegener (KU) Ida Eriksen (Videnskab.dk) Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch

Databaser skaber tids-vindue til Dansk Vestindien I forbindelse med 100-året for salget af de Dansk Vestindiske Øer, har Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek digitaliseret deres materiale om øerne. Rigsarkivet alene har 1,3 kilometer hyldeplads med gamle arkiver om den tidligere koloni. Nu er alt dette altså blevet gjort tilgængeligt for offentligheden. Der findes både billeder og arkiver fra kolonitiden. Er der en aldergrænse for angst? Hvis du skal have tilskud til psykologhjælp, fordi du har angst, skal du være mellem 18 og 38 år. Men denne øvre og nedre grænse giver ikke nogen mening, mener forskere. Der mangler simpelthen evidens for, at sygdommen, som hvert år koster staten 9,3 milliarder kroner, er aldersbetinget. Tidligere var der også et aldersloft på 38 år for depressionsramte, hvis de skulle have tilskud til psykologhjælp. Men det har man nu fjernet. Vi har også været forbi historien om, at helbredstjek ikke virker. Ifølge en forsker forsøger man alligevel stadig at indføre helbredstjekke

Ifølge præsidenten for ERC, Jean-Pierre Bourguignon, er der kommet en manglende respekt over for fakta, hvor han nævner Donald Trumps udtalelser som eksempel. Jean-Pierre Bourguignon mener, at forskerne kan være med til at ændre denne tendens ved at blande sig mere i den offentlige debat, hvis de sidder inde med viden, som modsiger politikerne. Heine Andersen, der er professor ved Sociologisk Institut på KU, mener også, at forskerne skal mere på banen i den offentlige debat. Selvom vi biologisk har lettere ved at få børn, når vi er yngre, så er måske ikke det mest optimale for børnenes trivsel. Et nyt studie peger nemlig på, at børn er gladere og trives bedre, hvis deres mor var over 30 år, da de fik dem. Men ifølge forskeren bag studiet, Dion Sommer, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er det mere end bare alderen, der gør udfaldet. Medvirkende: Professor Dion Sommer (Aarhus Universitet) Jeppe Carstensen (CPH:DOX) Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (Aarhus Universitet) Fi

I denne uges podcast har vi været forbi nyheden om, at rumfartøjet Juno er gået i stykker – og hvorfor forskerne er glade for dette. Vi har også fået to forskere til at diskutere legaliseringen af medicinsk cannabis, samt en historie om, at der mangler dansk forskning i hjernerystelser og til sidst får vi svaret på, om man kun udskyde demens ved at læse Videnskab.dk Medvirkende: Professor Morten Ebbe Juul Nielsen (KU) Lektor Thomas Ploug (AAU) Professor Philip Hofmann (AU) Dr. John Connerney (NASA) Kim Friedrich formand for Hjernerystelsesforeningen Journalist Anne Ringgaard Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch

Ugens podcast kommer vidt omkring. Vi starter med en diskussion mellem forskere og politikere om nye fartgrænser. Vi kigger også på det farlige stof arsen, som findes i ris, samt på dialekter, åben forskning og telefoner, der tabes i toilettet. Medvirkende: David Budtz Pedersen Signe Wedel Schøning Johanne Uhrenholt Kusnitzoff Anne Ringgaard Ida Eriksen Vært, producer og tilrettelægger: Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch

Martin Brandhøj Skov er Danmarks yngste ph.d. Han er bare 27 år, og på de 8 år, der er gået, siden han tog sin studentereksamen, har han gennemført en bachelor, en kandidat og en ph.d. i molekylær medicin på Aarhus Universitet.  Han forsvarede sit ph.d.-projekt 23. februar. Projektet handler om myotoni, som er en tilstand, der får muskler til at trække sig sammen, selvom musklens nerver ikke beder den om det.  Martin Brandhøj Skovs ph.d.-projekt viser, at myotoni kan mindskes ved at øge niveauet af calcium og magnesium i kroppen. Resultatet kan vise sig at komme patienter med muskelsvind til gode, fordi mange typer af muskelsvind indeholder myotoni, som får musklerne til at spænde unødigt op. »Vi har nogle data, der tyder på, at hvis man dæmper myotonien, kan det være, at muskelsvindspatienter bliver bedre til at redde nogle af de muskelfibre, der ellers ville gå til grunde,« siger Martin Brandhøj Skov.  Ung alder er en fordel I denne uges podcast kan du også høre Martin Brandhøj Skov fortælle om, at

Årets største generelle videnskabskonference, AAAS i Boston, USA, bød i år på mange spændende nyheder, og vores udsendte journalist, Thomas Hoffmann, var på pletten. Blandt andet blev der fremlagt et forsøg, der viste, at forsøgspersoner fik skarpere hjerner i månederne, efter de begyndte på medicinsk cannabis. Der blev også præsenteret en transportabel hjerneskanner, og en teori om, at natarbejde påvirker vores tarmbakterier.  Der var dog et emne, der overskyggede de andre på konferencen, for selvom forskning er i højsædet i Boston, hvor Harvard og MIT ligger, var deltagerne på konferencen stadig i chok over, hvordan Trump kunne blive valgt som præsident. Derfor var det heller ikke overraskende, at det akademiske miljø var bekymrede for, hvordan fremtiden bliver for videnskaben i USA, da Trump ikke har haft meget tilovers for blandt andet klimaforskningen. Det kan du høre Thomas Hoffmann fortælle nærmere om i ugens podcast. Mødre, der kun har fået sønner, har 3-4 procent højere risiko for at dø og få syg

I denne uge blev der afholdt Fermenteringsdag på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Fermentering, dvs. gæring eller forgæring, er en kemisk proces, styret af mikroorganismer og en ældgammel teknik, der har været udnyttet i fødevarer i årtusinder til at konservere og give smag. Professor Lene Jespersen forsker i de mange mikroorganismer, der bruges i fermentering, og hun fortæller, at mikroorganismerne indgår i et komplekst samarbejde: »Mikroorganismerne udgør til sammen, hvad man kan kalde et multietnisk samfund, hvor alle har forskellige funktioner,» siger hun. I dagens podcast kan du komme med til Fermenteringsdagen, og du kan blandt andet høre, hvordan fermentering kan hjælpe en pølse til at holde sig i 100 år. Dagens podcast har også set nærmere på Skolevalg 2017, der blev afholdt torsdag i denne uge. Skolevalg 2017 er et folketingsvalg for skolelever, der går i 8., 9. og 10. klasse. Valgforsker Jonas Hedegaard Hansen skal analysere en stor spørgeskemaundersøgelse, der blev

Debatten om HPV-vaccinen fortsætter. I denne uge har Videnskab.dk skrevet om, at ny dansk forskning har vist, det er på tide at tilbyde vaccinen til drenge, og at det i øjeblikket kun er lægesønner, der bliver vaccineret. Diskussionen om bivirkninger har gjort, at antallet af vaccinerede piger er faldet dramatisk. Sundhedsstyrelsen anerkender nu, at de ikke har været gode nok til at gå i dialog med de bekymrede borgere, der er utrygge ved vaccinen: »I sagen om bivirkninger ved HPV-vaccinen, har vi på sædvanlig vis forklaret om vaccinens sikkerhed og effekt ud fra de videnskabelige paradigmer, vi bruger, men det modsvarer ikke altid de individuelle spørgsmål folk kan sidde med,« siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg. Dagens podcast har også set nærmere på en lyssky del af internettet, det såkaldte 'mørkenet' eller 'Dark Web', hvorfra der bliver solgt illegale stoffer. Stofferne bliver solgt på krypterede og anonymiserede markedspladser, kaldet kryptomarkeder. Lektor Jakob Demant og sociolog

Fredag 20. januar 2017, bliver Donald J. Trump taget i ed som USA's 45. præsident. I kølvandet på den for længst overståede amerikanske præsident valgkamp fulgte en lang række debatter om nyhedsmediers troværdighed, unøjagtige meningsmålinger og fremkomsten af en helt ny type nyhedsmedier.   I dagens podcast fortæller Mark Ørsten, professor i journalistik fra Roskilde Universitet, hvilken tendens, han mener, er den vigtigste at kaste sig over som medieforsker. Også andre humanistiske forskere har nok at se til for tiden, bl.a. politisk filosof Sune Lægaard, som medvirker i en af Videnskab.dk's artikler denne uge: Filosofisk analyse: Regeringens flygtningepolitik er hyklerisk.  Politisk filosofi beskæftiger sig med aktuelle, politiske spørgsmål, og Sune Lægaard fortæller, at der er nok at tage fat på i en tid med flygtningekrise, brexit og klimaforandringerne. Et problem, når forskning bliver politisk Netop humanistiske forskere som Sune Lægaard bliver ofte beskyldt for at politisere via deres forskning.

Videnskab.dk har i denne uge bragt artiklen ’ Grundforskningskrise: Forskerne publicerer for meget’. Professor emeritus Heine Andersen er en af de medvirkende forskere i artiklen. Han mener, at der bliver udgivet for meget såkaldt ’salami-forskning’, hvor forskerne fristes til at skære deres forskningsresultater op i mange mindre og tyndere skiver, og at der er et for stort fokus på kvantitet frem for kvalitet. I dagens podcast uddyber professor emeritus Heine Andersen sine pointer fra artiklen, og han kommer blandt andet ind på, at den digitale teknologi er medvirkende til, at der bliver udgivet for meget forskning. Derudover kan du høre om: En nyudnævnt professor med en særlig historie  Hvad vi stiller op med en asteroide, der har kurs mod Jorden  Om ny forskning i mammografiscreening, der deler vandene  Og en nyudviklet, effektiv slankekur baseret på matematik Medvirkende: Professor emeritus Heine Andersen  Journalist Charlotte Price Persson  Journalist Johanne Uhrenholt Kuzn