Videnskab.dk Podcast

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 92:51:39
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Videnskab.dk Podcast går i dybden med de vigtigste forskningsnyheder fra ugens løb. Udover det faste nyhedsoverblik, byder podcasten på historier om alt fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab, og du kan høre debatter, reportager og en masse interviews med forskere fra den danske forskningsverden.

Episodios

  • S3 Ep18: Hvad er immunterapi?

    08/06/2018 Duración: 23min

    Amerikanske forskere har fået en kvinde til at bekæmpe og overvinde sin brystkræft gennem immunterapi. 22 måneder efter behandlingen er hun stadig helt uden sygdomstegn, konkluderer forskerne i et studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature. Resultatet lægger sig i forlængelse af andre studier, der viser, at man ved hjælp af immunforsvaret kan bekæmpe kræft. Men hvad er immunterapi egentlig for noget? Får man færre bivirkninger end ved kemoterapi? Og hvornår bliver immunterapi foldet ud i stor skala på de danske hospitaler? De spørgsmål vurderer professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, Per Thor Straten. Vi desuden hevet fat i professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, og Professor på T-celler & Cancer på DTU Nanotech, Sine Reker Hadrup. Podcasten runder også, i selskab med nyhedsredaktør Jonas Salomonsen, ugens vigtigste his

  • S3 Ep17: Hvor meget minder planter om mennesker?

    31/05/2018 Duración: 19min

    Hvis man har fulgt med på Videnskab.dk de sidste par uger, har man kunne læse historier, der beskriver, hvordan planter måske kan tale med hinanden via deres rødder, hvordan træer kan sove uroligt om natten, og hvordan planter kan lægges i narkose. Fascinerende egenskaber, der får planter til at fremstå menneskelige. En menneskelighed, der ligger i forlængelse af diskussionen, om at planter trives bedre, hvis man taler til dem eller sætter dem til at lytte Mozart. Men hvor meget minder planter om os mennesker, og giver det overhovedet mening at kalde planters egenskaber for menneskelige? Tre forskere giver svarene i denne podcast. **Medvirkende**: * Jacob Weiner, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Thure Hauser, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Franziska Eller, postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch

  • S3 Ep16: Blockchain: revolution eller digital døgnflue?

    25/05/2018 Duración: 22min

    En tillidsmaskine, en revolution, det nye internet; det er bare nogle af de mærkater, der sættes på en af tidens mest hypede teknologier: blockchain. Teknologien, der mest er kendt for den ligeså hypede Bitcoin, er det nye sort, og tilhænger mener, at blockchain kan forandre alt fra bilsalg til afholdelse af demokratiske valg. Men er der bund i hypen? Vil blockchain revolutionere vores digitale liv, eller er teknologien en digital døgnflue? Og hvad er blockchain overhovedet for noget? Få svarene i ugens podcast fra Videnskab.dk, hvor du selvfølgelig også får et nyhedsoverblik med tre vigtige historier fra ugens løb. **Medvirkende**: * Peter Sestoft, professor og institutleder på Computer Science på IT Universitetet * Jonas Valbjørn Andersen, adjunkt på Business IT på IT Universitetet * Eskild Heinemeier, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Bagges

  • S3 Ep15: Special: Sådan gennemskuer du nyheder om forskning

    09/05/2018 Duración: 20min

    10 års arbejde med videnskabsjournalistik kulminerede for nylig i udgivelsen af et lille, rødt hæfte fra Videnskab.dk til os alle. En slags grønspættebog til når man farer vild i strømmen af forskningsnyheder, såsom historier om ny kræftforskning, der lover at være endnu bedre end den forrige. Det lille røde manifest udstyrer dig med fem enkle spørgsmål, der er vigtige at have i baghånden, når du skal gennemskue nyheder om forskning og videnskab. Udviklingschef hos Videnskab.dk, Peter Hyldgård, og Videnskab.dk-journalist Lise Brix guider os i ugens podcast til at bruge Videnskab.dk's manifest i hverdagen. **Medvirkende**: * Lise Brix, journalist på Videnskab.dk * Peter Hyldgård, leder af Center for Faglig Formidling på Videnskab.dk * Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk **Link**: * [Alt om Videnskab.dk's manifest](https://bit.ly/2IpQTqM)

  • S3 Ep14: Er CRISPR-produceret mad farlig?

    03/05/2018 Duración: 21min

    Fremtiden står måske på squash og gulerødder, der aldrig er bitre, men som i stedet er blevet manipuleret, så kun den søde smag vinder frem. EU diskuterer i øjeblikket, hvorvidt CRISPR-teknologi designet til at manipulere fødevarer bør høre under den strenge GMO-lovgivning eller bør tillades i for eksempel danske supermarkeder. I dag skal alle fødevarer, der er genmanipulerede, risikovurderes, mærkes og godkendes af EU, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Men bør de samme regler gælde for mad, der er produceret ved hjælp af genteknologien CRISPR? To førende CRISPR-forskere tager debatten i ugens podcast. **Medvirkende**: * Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker emeritus på DTU Miljø * Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: *

  • S3 Ep13: 18-årige Grith forsker i kur mod Alzheimers i sin fritid

    26/04/2018 Duración: 19min

    Rummet summer af snak, og overalt ses unge mennesker fulde af forhåbninger og med fægtende arme, der peger på plancher, reagensglas og plastikhjerner. Videnskab.dk’s podcastvært, Jais Baggestrøm Koch, baner sig vej gennem de mange, der er mødt op i Forum i anledning af arrangementet Unge Forskere. Han standser ved 18-årige Grith Skovborg, der går i 2\. G på Aarhus Katedralskole. Hun har meldt sig til konkurrencen med sin idé om at behandle Alzheimers Sygdom gennem søvnterapi. Lyt med i ugens podcast, og find ud af, hvordan Griths projekt blev modtaget af juryen i Unge Forskere. **Medvirkende**: * Grith Skovborg, finalist i Unge Forskere * Katrine Bruhn Holck, programleder for Unge Forskere * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * [Unge forskere vil redde verden med alternativt landbrug, bølgeene

  • S3 Ep12: Forskere vil lære robotter etik og filosofi

    13/04/2018 Duración: 24min

    I denne uges podcast diskuterer forskere forholdet mellem robotteknologi og etik. Er det eksempelvis muligt at lære en selvkørende bil at handle etisk korrekt med Kants moralfilosofi? **Medvirkende**: * Martin Mose Bentzen, lektor på DTU Mangement Engineering * Thomas Ploug, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch

  • S3 Ep11: Bør Danmark forske mere i atomkraft?

    05/04/2018 Duración: 20min

    Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser. Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise. Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast. Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet. **Medvirkende**: * Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU * Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsre

  • S3 Ep10: Påskespecial: Gækkebrevet blev brugt til flirt i gamle dage

    28/03/2018 Duración: 20min

    »Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. « De fleste af os har nok prøvet at få et gækkebrev, og enten vundet eller måtte give afkald på et påskeæg, men hvor stammer den sære tradition egentlig fra? Det er ikke kun børn, der sender gækkebreve. Oprindeligt var det faktisk voksne, der enten drillede eller ligefrem flirtede med hinanden, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling. Hun har i ugens podcast medbragt en forløber til gækkebrevet, nemlig et bindebrev fra 1641. **Medvirkende**: * Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek * Charlotte S.H. Jensen, mag.art. i nordisk folkemindevidenskab * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Påsken er langt ældre end Jesus](https://bit.ly/2Ib5QJz)  * [Hvorfor falder påsken, som

  • S3 Ep9: Stjerneprofessor: Sådan vil jeg øge forståelsen for videnskab

    23/03/2018 Duración: 23min

    Du kender måske Anja C. Andersen som lektor i astrofysik, forfatter og foredragsholder. Men for nylig blev hun også udnævnt professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi ved Niels Bohr Institutet. Med denne mundrette titel skal hun arbejde for give den brede befolkning smag for naturvidenskab, som kan være meget kompleks for ikke-forskere at sætte sig ind i. Men hvad skal der helt konkret gøres, for at naturvidenskaben ikke bliver råbt hen over hovedet på folk? Det får du nogle gode bud på i ugens podcast. **Medvirkende**: * Anja C. Andersen, professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi på Niels Bohr Institutet * David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch  **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * Vid

  • S3 Ep8: Hvad kan vi bruge historie til?

    15/03/2018 Duración: 20min

    Ny viden om gamle vandlåse, den danske rationerings-politik under 1\. verdenskrig og 1800-tallets herregårde; hvad skal vi egentlig bruge det til i dag? Videnskab.dk’s podcast har i weekenden indtaget festivalen ‘Historiske Dage’ i København for at finde ud af, hvilken betydning forskning i historien har for vores liv i dag. Udover en snak med festivalleder på 'Historiske Dage', Henrik Thorvald Rasmussen, var vi også var forbi DTU's Teknologihistorie, Mosede Fort, der netop har igangsat et kæmpe forskningsprojekt om Danmark under 1\. verdenskrig, og Dansk Center for Herregårdsforskning. **Medvirkende**: * Laila Swisler, chefkonsulent ved DTU Teknologihistorie * Henriette Buus, museumsleder på Greve Museum og Mosede Fort * Signe Boeskov, centerleder af Dansk Center for Herregårdsforskning * Henrik Thorvald Rasmussen, festivalleder af Historiske Dage * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomon

  • S3 Ep7: Ville vi kunne forstå »Gørrrmørrr« Den Gamle?

    08/03/2018 Duración: 22min

    Hvis vi nu kunne rejse tilbage til vikingetiden, banke på døren hos Gorm Den Gamle og bede om et krus øl - ville vi så kunne forstå hinanden, eller ville vi tale helt forbi hinanden? Spørgsmålet er godt, men svaret er endnu bedre: »Kurrrmmmmrrrrr« eller »Gørrrmørrr« er to af sprogforskerens fantastiske bud på, hvordan Gorm præsenterede sig selv i døren. Manden bag denne genopførsel af Gorm Den Gamles rullen med r'erne er Frans Gregersen, som er professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Udover den gamle vikingekonges fremmedagtige udtale kan du blandt andet også blive klogere på, hvor godt vi ville kunne forstå Christian 4\. og H. C. Andersen. **Medvirkende**: * Frans Gregersen, professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk * Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **R

  • S3 Ep6: Ugens podcast med mangfoldighedskonsulent: Få dig en kvindelig medvært!

    01/03/2018 Duración: 22min

    Forestil dig en vært på TV-avisen. Forestillede du dig en hvid mand (måske i jakkesæt og slips)? Det er slet ikke så underligt, forklarer Sabrina Vitting-Serup, der er ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, i ugens podcast. Medierne former nemlig i høj grad vores måde at agere og tænke på. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at bryde med den meget ensidige repræsentation i medierne, mener Sabrina Vitting-Serup, der i denne uges podcast diskuterer, hvilke strømninger, der er i gang for at komme stereotyperne til livs. Derudover sætter vi os selv under luppen og spørger Sabrina Vitting-Serup, hvorvidt Videnskab.dk's podcast reproducerer ensidige stereotyper i valg af kilder og emner. **Medvirkende**: * Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salom

  • S3 Ep5: Forskere skelner fup fra fakta i tre påstande om kost

    22/02/2018 Duración: 23min

    Myter om kost og sundhed florerer i høj grad i medierne, og det kan være svært at skelne sandt fra falsk. Derfor har Videnskab.dk i denne uges podcast valgt at invitere forskerne bag bogen ‘100 Myter om Fordøjelse og Kost’ til en snak om sund kost. De to forskere giver i podcasten blandt andet svar på, om for meget kaffe er usundt, om superfoods gør dig supersund, og om gluten er farligt. Derudover vender vi historier om en nyopdaget sommerfugl og en hybrid mellem et menneske og et får, og så får du en guide til, hvordan du undgår at blive snydt af dokumentarfilm. **Medvirkende**: * Sofie Ingdam Halkjær, ph.d.-studerende på Gastroenheden på Hvidovre Hospital * Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**, uddrag fra bogen ‘100 Myter om Kost og Fordøjels

  • S3 Ep4: Fordele og ulemper ved interventionsforskning

    08/02/2018 Duración: 27min

    Hvordan forebygger vi, at unge på gymnasiale- og erhvervsuddannelser dropper ud på grund af hashmisbrug? Og hvordan får vi dem, som er ramt af angst og depression, tilbage på arbejdsmarkedet? Det forsøger forskere at give os svaret på ved at måle på effekten af konkrete indsatser i samfundet. Den type forskning hedder interventionsforskning. I denne uges podcast kigger vi på fordele og ulemper ved interventionsforskning med hjælp fra en forsker på området og to af vores egne journalister. **Medvirkende**: * Anders Højen, lektor på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet * Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk's tema om interventionsforskning](https://videnskab.dk/en/topic/interventionsforskn

  • S3 Ep3: Kan kvantekryptering holde hackere ude af din bankkonto?

    01/02/2018 Duración: 20min

    Bankkonto, feriebilleder og private emails. Hele vores liv ligger efterhånden i den digitale sky, og det er en stor udfordring at holde hackerne væk fra vores personfølsomme data. De såkaldte kvantecomputere med overlegen regnekraft gør ikke problemet mindre. Komplekse problemer kalder på komplekse løsninger - og i dette tilfælde hedder svaret kvantekryptering. Men kan kvantekryptering holde hackerne på porten, eller vil de bare opfinde nye veje ind til din email- og bankkonto? **Medvirkende**: * Christian Scheffmann Jacobsen, postdoc på Institut for Fysik på DTU * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Artikel om kvantekrypteret kommunikation mellem Kina og Østrig](http://bit.ly/2BJNwU3) * [Artikel om spækhuggeren Wikie](http://bit.ly/2DS2ywV)

  • S3 Ep2: Hvad er CRISPR?

    18/01/2018 Duración: 24min

    Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel? Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer. Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen. I sidste uge skrev vi for eksempel, at vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi. Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente? Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i ugens podcast. Og så vender vi historier om sprog, mystiske radioglimt og små dillere i ugens nyhedsoverblik. **Medvirkende**: * Rasmus O. Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet * Thomas Ploug, professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet * Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Thomas Hoffmann og J

  • S3 Ep1: 2018 bliver et vildt videnskabsår

    11/01/2018 Duración: 30min

    Hvad skal du holde øje med, notere dig, og glæde dig til i forskningsåret 2018? Videnskab.dk's podcast vender stærkt tilbage i 2018, hvor vi starter året ud med at se dybt i videnskabens krystalkugle. Vi har samlet et stærkt hold af spåkoner og en enkelt spåmand, der tilsammen giver 10 anbefalinger til forskningsåret 2018. Vi kommer naturligvis også omkring ugens nyhedsoverblik, hvor redaktionssekretær, Ditte Svane-Knudsen, fremhæver historier om Årets Danske Forskningsresultat, andefodring og et DNA-studie om de første skandinavere. **Medvirkende**: * David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet * Anja C. Andersen, Professor på Niels Bohr Institutet * Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk * Lise Brix, journalist på Videnskab.dk * Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Thomas Hoffmann og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm K

  • S2 Ep19: Nytårsspecial: Her er et udpluk af de vigtigste og sjoveste historier fra 2017

    28/12/2017 Duración: 31min

    2017 har været et år fyldt med fascinerende, skøre, alvorlige, opsigtsvækkende, banebrydende og tankevækkende historier på Videnskab.dk. Nogle forskningsresultater har åbnet op for et helt nyt kapitel i vores udforskning af universet, mens andre har givet os et smugkig tilbage til noget af Jordens tidligste liv. Nu går 2017 på hæld, og i den anledning har vi i ugens podcast valgt at lave en helt særlig nytårsudsendelse: To af redaktionens journalister, Charlotte Price Persson og Lise Brix, er gået i samråd med Videnskab.dks nyhedsredaktør Jonas Salomonsen om at finde og præsentere årets mest interessante historier. I podcasten kan du blandt andet høre dem fortælle om ’årets astro-nyhed’ og om opdagelsen af mikroorganismer, som i 3,8 milliarder år har ligget indkapslet i ædelsten i Grønland. De tre kommer også en tur omkring nogle af årets sjoveste historier, og til sidst giver de deres bud på, hvad vi mon kan vente os af forskningsåret 2018. (Optaget den 21\. december) **Medvirkende**: * C

  • S2 Ep18: Juletræet, risalamande og gaver: Historien bag traditionerne juleaften

    21/12/2017 Duración: 22min

    På søndag gør vi det igen. Sætter tænderne i sprød flæskesvær og brunede kartofler, udveksler dyrtindkøbte gaver og mumler med på 'Et barn er født i Bethlehem', mens vi går i ring om juletræet. Julen er hjerternes fest, og danskerne har holdt den - og holdt af den - i mange, mange år. Men hvorfor har vi egentlig et grantræ i vores stue i julen, og hvad er historien bag, at vi leder efter en mandel i vores risalamande? Det og meget mere kan du få svar på i ugens podcast, der handler om den danske jul. Og Jonas Salomonsen giver som altid et overblik over ugens historier fra videnskabens verden. **Medvirkende**: * Charlotte S. H. Jensen, julearkivar på rigsarkivet * Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskabens bud på den perfekte julemiddag](h

página 9 de 11