Videnskab.dk Podcast

Hvad sker der, når en patient på hospitalet får antibiotika, som måske ikke er helt nødvendig? Hvordan kan smitte mellem patienter sprede resistente bakterier, uden at vi altid opdager det? Og hvilke løsninger er på vej, så fremtidens behandlinger stadig virker, når bakterierne bliver stærkere?I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet. I denne uges afsnit følger vi de situationer, hvor antibiotika gives på hospitaler, og ser på, hvordan det påvirker den enkelte patient – samt hvordan forskere forsøger at begrænse unødvendig brug. Vært Kasper Vegeberg har inviteret Michael Kemp i studiet. Han er professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital. Han forklarer, hvordan bakterier, som er resistente over for mange antibiotika, kan give alvorlige infektioner hos patienter – og hvorfor hospitalsindretning, smitteforebyggelse og målrettet brug af antibiotika er afgørende

Hvad sker der, når en ældre får antibiotika for en lille feber, som måske ville gå over af sig selv? Kan en enkelt urinprøve eller et hurtigt symptom føre til medicin, som ikke altid er nødvendig? Og hvordan mærker beboerne og personalet konsekvenserne af antibiotikabrug i hverdagen?I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.I denne uges afsnit ser vi på, hvordan antibiotikabrug på plejehjem påvirker både den enkelte og samfundet – og hvad forskere gør for at reducere overforbruget.Vært Kasper Vegeberg har inviteret Jette Nygaard Jensen i studiet. Hun er seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Hun forklarer, at antibiotika ofte gives “for en sikkerheds skyld”, også når det måske ikke er nødvendigt. Det kan give bivirkninger hos de ældre borgere – og samtidig øge risikoen for, at bakterier udvikler resistens, som kan gøre fremtidige infektioner svæ

Hvor tæt hænger menneskers og dyrs bakterier egentlig sammen? Kan din hund eller kat give dig bakterier, du ikke kan behandle med antibiotika? Og hvor stor en rolle spiller både vores kæledyr og husdyrproduktionen i den globale krise med antibiotikaresistens?I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.I denne uges afsnit ser vi nærmere på den rolle, vores dyr kan spille. Når vi taler om at være resistente, er det ikke os mennesker, men bakterierne, der udvikler modstandskraft. Det betyder, at du kan blive smittet med resistente bakterier – også selvom du aldrig selv har fået antibiotika.I studiet taler vært Kasper Vegeberg med Ute Wolff Sönksen, som er overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut. Hun forklarer, hvordan bakterier kan bevæge sig mellem dyr og mennesker. Studier viser blandt andet, at hunde og deres ejere ofte deler de samme bakterier –

Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet?  Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle? For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner.  Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard. For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe

Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning. For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet. En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’. Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund.  Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham?  Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruge

Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet?  Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører. Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet. Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet.  Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt?  Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde

Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem?  Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden? Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil.  Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn. Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn.  Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har

Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland?  Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland? I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland.  Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer.  Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb. Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – e

Har du prøvet at gå en tur i bælgragende mørke? Ved du, hvad det vil sige at få nattesyn? Og kan du forestille dig, at dét at bevæge sig rundt i en skov i mørke faktisk kan give dig ro? Mette Hvass er lysforsker på Aalborg Universitet. Hun giver sig selv til opgave at konfrontere sin frygt for mørke. En frygt, hun mener, er noget, vi som art har tillært os.   Hun rejser til Anholt for at undersøge, hvad mørket kan – og hvorfor øboerne insisterer på, at mørket både er trygt, afstressende og fuldt af nye oplevelser.  På turen finder hun ud af, at mørket måske rummer mere lys, end vi tror. Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Mette Hvass’ essay hedder: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig Du kan læse essayet her  Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien

Har du siddet alene derhjemme og spekuleret over, hvor dine venner blev af? Måske er du omgivet af familie, men føler alligevel, at der mangler noget. Så kan det være vennesult, du oplever. Den følelse kender Marie-Elisabeth Pihl. Hun er litteratur- og venskabsforsker ved Københavns Universitet. Ud ad til har hun alt det, hun drømte om: mand, børn, hus og havetrampolin. Men da hun en sommeraften sidder på sin terrasse i forstaden, går det op for hende, at hun mangler venner. I litteraturen finder hun ud af, hvad venskaber kan, og hvorfor de er vigtige. Hun beslutter sig for at give sine venner en ny og vigtigere plads i sit liv. Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Marie-Elisabeth Pihls essay hedder: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kan Du kan læse essayet her

Har du nogensinde oplevet, at dit feed på sociale medier ikke afspejler den, du egentlig er? I stedet for dybdegående artikler om politik, klima eller moderne filosofi bliver du mødt af et endeløst flow af videoer med katte, der ter sig på en fjollet måde og blodige true crime-historier. Det har Jannie Møller Hartley, medieforsker på Roskilde Universitet. Pludselig kunne hun ikke længere genkende sig selv i sit eget feed – og det satte tanker i gang om, hvordan man egentlig kan styre algoritmerne til at afspejle den måde, man ser sig selv på. Denne mission om at genvinde sit feed, har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.  Jannie Møller Hartleys essay hedder: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbage Du kan læse essayet her Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ genfortæller rockstjerne-poeten Pindar en myte om kærlighed, tyranni og skabelsen De Olympiske Lege. Tyrannen Hieron skal hyldes. Han er konge af Syrakus på Sicilien, der var en del af oldtidens Grækenland, og er netop vendt sejrrig hjem fra De Olympiske Lege i Olympia.  Så frem på en scene træder datidens digter-rockstjerne over dem alle: Pindar. Med dansere og musikere fremfører han et hyldestdigt til kongen.  I digtet genfortæller Pindar myten om kong Tantalos, der var bedste venner med Zeus og de andre græske guder. En dag stjæler Tantalos og hans drukkammerater gudernes ambrosia, der kan gøre dem udødelige.  Tyveriet bliver opdaget, og den grådige konge må resten af livet stå midt i en sø, mens han ser en overflod af mad og vin, som han aldrig nogensinde kan få fingrene i.  Pindar fortæller også om Pelops, Tantalos’ søn, der har arvet sin fars ærgerrighed. I et dramatisk hestevæddeløb kæmper Pelops mod kong Oinomaos i håbet om at vinde kongens datter, Hippodameia. D

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ planter vi fødderne i det varme ørkensand og graver os ned i den oldegyptiske-myte om brødrene Osiris og Seth.  Osiris er hersker af Egypten, og er gift med sin søster Isis. Men deres bror Seth vil også være konge.  Til en familiefest får Seth en snedig idé. Han har fået bygget en kiste og som en syg festleg, lokker han gæsterne til at prøve den.  Én efter én lægger de sig i kisten, men ingen passer helt perfekt. Indtil Osiris lægger sig i den. Men det skulle han ikke have gjort, for i samme øjeblik forsegler Seth kisten og kaster den i Nilens mørke vand. Her driver Osiris væk med strømmen – men historien slutter ikke der. For Osiris vender tilbage mere eller mindre levende…  Myten om Osiris er en grundsten i det gamle Egyptens mytologi. Myten kender vi blandt andet fra pyramideteksterne, der stod på indervæggen af pyramiderne. Senere blev den en del af den egyptiske dødelitteratur. Men hvad fortæller Osiris-myten om egypternes særlige forhold til døden? Og lykkes Set

To drenge springer ud af hver deres æggeskal i et sted i en mellemamerikansk jungle, og så er festen i gang. Drengene, som er tvillinger, har krudt i røven. De siger konstant deres mor imod og laver en perlerække af, hvad man, med en vis underdrivelse, kan kalde for drengestreger. Faktisk ender de med at blive så rasende på deres mor, at de slår hende ihjel og laver hende om til en traditionel svedehytte. Og det er kun et udsnit i første del af fortællingen, inden tvillingerne nedkæmper en gigantisk slange og stiger til vejrs som to guddommelige himmellegemer. Den hæsblæsende myte er en del af en skabelsesberetning fra det såkaldte Mesoamerika. I fjerde afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Magnus Pharao, der er antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet. Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historie

Odin er fræk. Ja, han er faktisk direkte provokerende, som han kommer ridende gennem jætternes land på sin hurtige hest Gullfaksi og hovmodigt inviterer til et hestevæddeløb. Det vil jætterne ikke finde sig i. Så den stærkeste af alle jætter, Hrungner, tager udfordringen op og rider rasende efter Odin, lige indtil han brager ind i Asgård - gudernes rige. Her er jætten på udebane. Hrungner drikker sig fuld, råber op og opfører sig så ubehøvlet, at Thor får nok og udfordrer ham til en tvekamp. Sådan indledes en højdramatisk myte fra vikingetiden, der kan spores tilbage til skjaldedigteren Thjodolf den Hvinverske fra 900-tallet og som blev nedfældet i Snorris yngre Edda i 1200-tallet. I dette afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Karen Bek-Pedersen, der er ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus Universitet. Sammen undersøger de, hvilken rolle myter og sagn spiller i vikingernes liv og de ser nærmere på den dramatiske tvekamp mellem Thor og jætten Hrungner i en oldnordisk myte, der udfordrer bil

Hvorfor ender en rig romer med at blive tryllet om til et æsel, der tvinges til at have samleje med en dødsdømt kvinde til offentlig skue? Hvad symboliserer æslet i det gamle Romerrige? Og hvad kan denne på mange måder vanvittige historie fortælle os om de gamle romere?  Fortællingen starter i en græsk provins i det romerske kejserrige. Her er den velhavende romer Lucius officielt draget på forretningsrejse.  Men forretningerne bliver kastet til side, da mere okkulte sager trækker i ham. Så da Lucius opdager en krukke med magisk salve, der tryller en kvinde om til en fugl, kan han ikke tæmme sin nysgerrighed. Han lister sig ind på kvindens kammer, stjæler lidt af salven og begynder at smøre sig ind. Men han får ingen vinger. I stedet bliver Lucius til et æsel! Og så tager historien fart og bliver fyldt med erotik, vold og satire.  Fortællingen findes i en af de få kendte antikke romaner, der i mange år har stået i skyggen af romersk litteratur som Ovid og Vergils digte og Ciceros taler og filosofi. Bag roma

En vred gud, der nedkalder plager mod menneskene. En mand, der rådes til at bygge en båd for at redde mennesker og dyr fra en stormflod. Det lyder måske meget bekendt. Men det er hverken Noah’s ark eller andre historier fra Det Gamle Testamente, der fortælles om her. Det er nemlig nedslag i Atrahasis-myten fra Mesopotamien. En over 4.000 år gammel skabelsesberetning fra det oldirakiske område, der er kendt som civilisationens vugge. Atrahasis-myten fortæller om uperfekte guder, der er så trætte af slidsomt og kedeligt arbejde, at de skaber menneskene, så de kan tage den sure tjans. En smart løsning, skulle man først tro. Men menneskene forplanter sig endeløst - og de larmer. En dag får en gud med søvnbesvær nok og forsøger at udslette menneskene igen. Men hvorfor egentlig? Og hvad kan myten lære os om de første civiliserede mennesker? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. Læs mere:  Oldtid for a

Franske Virginie har valgt ikke at have lønarbejde i næsten 20 år – helt frivilligt. Som en protest mod kapitalismen har hun forsørget sig selv og sin datter gennem byttearbejde og alternative måder at leve på. Men kan man føle sig værdig uden et lønnet job? Og hvor længe kan man leve helt uden for samfundets normer? I tredje afsnit af De (u)værdige møder vi Virginie, som sætter lighedstegn mellem værdighed og at leve i overensstemmelse med sine værdier. For hende er det vigtigere at være en god rollemodel for sin datter end at tjene penge.  Forsker Aurélie Gonnet har fulgt Virginie gennem et år og undersøgt, hvordan hendes værdighedsfølelse hænger sammen med hendes livsvalg. Gennem feltarbejde og sanseindtryk kommer vi tæt på en kvinde, der insisterer på at leve uden for samfundets normer – men som samtidig længes efter stabilitet. Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen sætter Virginies valg i perspektiv og viser, hvordan vi alle – i større eller mindre grad – navigerer efter indre grænse

Carolyn er arbejdsløs, men har arvet et gammelt hus efter sine forældre. Huset giver hende økonomisk ro, og det hjælper hende med at bevare kontakten til familien og barndommens minder. Selvom Carolyn ikke har økonomisk brug for at have et arbejde, er det noget hun savner. Ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton (RUC) har i over et år fulgt Carolyn for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hendes liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Carolyns livshistorie og kommer med ind i forskningens maskinrum. I denne episode besøger vi den 60-årige Carolyn i den amerikanske by North Adams. Hun bruger sin tid på frivilligt arbejde og på at rydde ud i husets gamle minder – aktiviteter, der giver hende anerkendelse, men som ikke helt kan erstatte følelsen af at være i et lønnet job. Carolyn kæmper med en ambivalens mellem stoltheden over at bevare familiens arv og længslen efter at skabe nye minder i sit liv. Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen o

Da Majbritt bliver fritstillet fra sit job, bliver hun ramt af mere end bare arbejdsløshed. For som hun siger, så bekræfter hun de fordomme, mange har om Nakskov: at det er en by fyldt med folk, der ikke arbejder. Det gør særligt ondt, fordi hun selv kommer fra byen og ved, hvor meget stolthed der også findes her.  Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har fulgt Majbritt i over et år for at undersøge, hvordan (u)værdighed opleves igennem Majbritts arbejdsløshed og tilknytningen til nærmiljøet. Gennem optagelser fra hendes liv får vi et unikt indblik i Majbritts historie og kommer med ind i forskningens maskinrum. Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ikke kun handler om økonomisk selvforsørgelse, men også om at blive set og anerkendt i sit nærmiljø.  Lyt med og oplev, hvordan Majbritt kæmper for ikke bare at være et tal i statistikken.  Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Majbritt og Jimmi* G