Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 827:34:11
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episodios

  • Trump vil have guld og bling: Nu tromler maskinerne ind i ikonisk fløj

    29/10/2025 Duración: 24min

    Det kommer nok ikke helt bag på nogen, at Donald Trump godt kunne tænke sig, at verden husker ham, når han engang ikke længere er præsident. I storbyer rundt om i verden knejser det ene Trump Tower efter det andet. Og han undrer sig højlydt over, at han ikke allerede har modtaget Nobels Fredspris. Selv mener Donald Trump tydeligvis, at han fortjener at blive båret ind i eftertiden i guldstol. Og hvis andre ikke vil bygge den, gør han det gerne selv. Men nu er det så et stykke af det inderste i det amerikanske samfund, han vil rive ned og bygge op igen i sit eget billede. Maskiner er allerede i fuld gang med at flå mure, lofter og inventar fra hinanden i østfløjen af Det Hvide Hus. Siden skal der opføres en balsal i nyklassicistisk stil med plads til 650 siddende gæster. Med guldbemalede paneler og gyldne lysekroner hængende fra de udskårne lofter. Men denne her gang, er det langtfra alle amerikanere, der er im

  • Er du palæstinenser, mærker du hver dag jorden forsvinde under dig

    28/10/2025 Duración: 30min

    I to år har verdens blik været rettet imod Gaza. Imod ødelæggelserne, drabene og hungersnøden.  Nu er der så faldet en skrøbelig ro over den tynde stribe land mod Middelhavet.  Men hvad er det for en anden krig, der – mens vi vendte blikket mod tragedien i Gaza – nærmest i ubemærkethed ikke bare er fortsat, men ligefrem taget til andre steder i det palæstinensiske område? Det skal man ud i de palæstinensiske landsbyer for at forstå. Mellem fåreflokke og olivenmarker, hvor israelske bosættere prøver at presse palæstinenserne endnu længere tilbage. Og der tog Politikens Bo Søndergaard hen og fik nogle voldsomme smagsprøver på, hvordan kampen om landet og jorden hver dag bliver ført. I dag spørger vi i ’Du lytter til Politiken’, hvad krigen egentlig har gjort ved forholdet mellem israelere og palæstinensere. Vi hører gerne

  • Legetøj for rige, kendte og kongelige – Virginia Giuffres egen fortælling om livslangt misbrug

    27/10/2025 Duración: 35min

    Hvad får en ung pige til i årevis at have sex med fremmede rigmænd, selv om hun afskyr det? Hvordan bliver man luret ind i et liv, man aldrig har ønsket sig? Og hvorfor er det så svært at slippe ud af igen? Det forstår man bedre, når man har læst den bog, et af den amerikanske milliardær Jeffrey Epsteins ofre – Virginia Giuffre – har skrevet. Vi kender alle sammen historien om Epstein, der misbrugte mindreårige piger seksuelt, delte dem med andre rigmænd og endte med – da misbruget blev afsløret – at hænge sig i sin celle i et arresthus. Og om hans partner, rigmandsdatteren Ghislaine Maxwell, der fandt og groomede piger til ham. Og så ved du sikkert, hvordan skandalen desuden ramte den britiske prins Andrew, der nu har frasagt sig sine titler. Men det er ikke de riges, de kendtes og de kongeliges historier, vi skal høre i det her afsnit. Det er Virginia Giuffres. En dyster beretning

  • WEEKEND. Stor guide: Hvem laver Københavns bedste grønne burger?

    26/10/2025 Duración: 20min

    I denne uge har vi udvalgt én oplæst artikel til dig: Nemlig anmelder David Dyrholms store guide til grønne københavnske burgere. Til en stor artikel for Politikens Ibyen-redaktion har han testet 13 forskellige bud med svampe, linser, rødbeder og køderstatning ... og uddeler alt fra ét til seks røde hjerter. Og den artikel kan du høre ham læse op i denne uges udgave af weekendpodcasten fra Politiken.   ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Lars Rebien er utålmodig, har brunt bælte i karate og utrolig meget magt i Novo

    24/10/2025 Duración: 26min

    Det her er historien om en mand, der bruger den magt, han har - og lidt til, vil nogen sige. Og måske har han også svært ved at slippe den. Det er næsten 10 år siden, at Lars Rebien Sørensen holdt op som topchef for guldægget i dansk økonomi Novo Nordisk. Og rykkede længere tilbage i bussen. Som formand for bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden, som egentlig ikke har noget med den daglige drift at gøre. Men helt sådan fungerer det ikke med Lars Rebien. For i maj i år skete der noget mærkeligt. Selskabet leverede ikke som forventet. Og så blev der skiftet direktør. Bag rokaden, tyder alt på, stod Lars Rebien, som åbenbart har grebet rattet igen. Nu er han ikke alene formand for Fonden, men vil også være formand for selskabet. Og i den forbindelse har næsten hele bestyrelsen nu trukket sig. Lars Rebien er altså tilbage. Hvis han da nogensinde har v&aeli

  • 100 efterforskere leder stadig efter Louvres stjålne smykker

    23/10/2025 Duración: 18min

    Politikens Tine Kirkensgaard bor i Paris. Og imens søndagens dramatiske kup mod det verdensberømte museum Louvre har fået os her hjemme til at tænke på dristige planer fra bøger eller film, som Oceans 11 eller Mission Impossible, har kuppet sat sig hos på en helt anden måde hos franskmændene.  For det var intet mindre end flere af de franske kronjuveler, som blev stjålet. Det var kulturarv, det var historie, ja – det var stykker af den franske sjæl, som forsvandt på de blot 7 minutter, som kuppet varede. Men hvad skete der egentlig, da tyvene brød ind på Louvre? Hvor var vagterne, kameraerne, alarmerne og hvordan kunne de slippe væk? Var det bare nogle exceptionelt dygtige tyve, eller var der snarere tale om et kollaps i sikkerheden omkring nogle af verdens mest dyrebare kunstskatte? Det vil vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ prøve at finde svar på sammen med Tine Kirk

  • Corydons første 100 dage: Hvem beskytter egentlig DR mod politikerne?

    22/10/2025 Duración: 29min

    Der kan ikke være ret mange jobs i Danmark, der kræver lige så tykt et lag hård hud. Som generaldirektør for Danmarks Radio – landets suverænt vigtigste og mest magtfulde medie – skal man – på den ene side - sørge for, at de 2.500 medarbejdere går frit, nysgerrigt og ind imellem også gerne frækt til det samfund, det er deres opgave at holde et spejl op for. Og at de tør udfordre os alle sammen – og især magthaverne.  På den anden side er man betalt af de selvsamme magthavere. Altså af politikere, der lever af omtale og har mange – og ofte højlydte meninger om – hvad Danmarks Radio hellere skulle gøre. Måske derfor kunne man nærmest høre et kollektivt lettelsens suk i DR og ude i landet, da Bjarne Corydon for nylig blev præsenteret som ny generaldirektør. En mand af systemet. Tidligere finansminister og chefredaktør. Men ogs&a

  • Principielt og kulørt: Hvorfor er sagen om Findsens sexliv havnet i retten?

    21/10/2025 Duración: 22min

    Efter optagelsen af denne podcast er det kommet frem, at Lars Findsen og hans forsvarer har besluttet, at Lars Løkke Rasmussen (M) alligevel ikke skal vidne i sagen om Lars Findsens privatliv. Sagen imod Lars Findsen handlede om hvorvidt han overfor journalister havde bekræftet, at Danmark i al hemmelighed lod amerikanerne bruge vores kabler til at aflytte deres allierede. Men da retten bestemte, at sagen skulle føres for halvåbne døre, droppede Justitsministeriet den. Og så kunne man tro, at det var slut. Men ikke for Lars Findsen, siger vores gæst i dag, Politikens Hans Davidsen, som selv figurerede i det gamle anklageskrift som en af de journalister, Lars Findsen skulle have røbet hemmeligheder overfor. Men denne her gang er det Lars Findsen, der slæber PET og Justitsministeriet i retten, fordi ministeriet i en fortrolig briefing af lederne af Folketingets partier om, hvorfor han blev varetægtsfængslet i 2021, også skal have fortal

  • Gletsjerne dør: Vi tog med verdens førende glaciolog ud og oplevede dem forsvinde

    20/10/2025 Duración: 30min

    Mathias Huss er opvokset i et landskab, der er ved at forsvinde. Den verdensførende glaciolog har boet hele sit liv i de schweiziske alper, og som videnskabsmand er de omkringliggende gletsjere blevet omdrejningspunktet for hans liv.  Men isen smelter – og det går hurtigt.   I år blev endnu en sommer med rekorder. Temperaturerne stiger, og på verdens tage ser man nogle af de tydeligste konsekvenser. Hele samfund er bygget op omkring gletsjerne. To milliarder mennesker er afhængige af smeltevandet derfra, men hvert år trækker de sig længere og længere tilbage. Hver vinter efterlader snefaldet et metertykt beskyttende lag oven på gletsjerne. Hver sommer smelter solen sneen igen. Og når den er væk, ligger gletsjerne blottet for solens stråler. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken hører du om Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaards rejse til Schweiz, hvor han i april fulgte Matthia

  • WEEKEND. OsamaSon. Taylor Swift. Blæst

    19/10/2025 Duración: 26min

    Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken, der alle handler om musik: Først kan du høre Simon Lund læse en tekst om OsamaSon og anden ny hiphop op. Det handler om vrede. Om koncertenergi. Og om kortslutninger.   Dernæst læser Pernille Jensen sin anmeldelse af Taylor Swifts nye album op. Og til sidst er det Anders Godthjælp Nielsens klumme om DR-dokumentar-serien 'Blæst og hende den nye', der blandt andet handler om kvinder i musikbranchen (eller manglen på samme)   ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Han taler om Grønlands »milliardpotentiale«. Men er han bare Trumps mand?

    17/10/2025 Duración: 24min

    Donald Trump vil have Grønland. Det har vi efterhånden forstået, ikke mindst fordi han selv har sagt det meget tydeligt og mange gange. Men hvordan vil Trump få fat i verdens største ø? For grønlænderne vil ikke være amerikanere. Og Danmark har ikke tænkt sig at hjælpe USA med at blive større. Så hvad kan den amerikanske præsident egentlig gøre? En håndfuld kolleger har fulgt kampen om Grønland. Og en af dem er Carl Emil Arnfred, som er gæst i dagens afsnit, hvor han skal fortælle om en tidligere amerikansk elitesoldat, som færdes i inderkredsen omkring Donald Trump og hans MAGA-bevægelse. For Drew Horn er en mand, som igen og igen er dukket op i Grønland med store ideer. Og som har været særligt interesseret i en helt bestemt del af landet. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information

  • Hun er 19 år og stoler ikke på nogen. Jo, Tessa

    16/10/2025 Duración: 29min

    19-årige Cia Strandberg er en sjakalina. Det er det navn, de allermest dedikerede fans af rapperen Tessa har givet sig selv. Ligesom sjakalen i ørkenen overlever de, selv om livet viser tænder. For Cia Strandberg betyder Tessa alt. Det er Tessa, hun skriver til, når noget er svært. Når hun er lykkelig. Når hun er stolt af sig selv. Og så svarer Tessa hende. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller fotograf Cecilie Rolvung og Cia Strandberg fra hver deres sted om et helt særligt bånd mellem en gruppe unge fans og en stjerne, der både kan rappe hårdt og være omsorgsfuld overfor de piger, der forguder hende. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Højrepopulisterne har fremgang i hele Europa. Og nu vil de have magten

    15/10/2025 Duración: 29min

    Europa står midt i en politisk højredrejning, der er så markant, at eksperter kalder det en »hundredårshændelse«. Og det kommer til at ændre europæisk politik i årtier fremover. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller EU-korrespondent Karin Axelsson, hvordan det ene land efter det andet får en højrepopulistisk regeringsleder eller som minimum bliver et bærende støtteparti. Med en stor del af vælgerne i ryggen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Han er ung, muslim og selverklæret socialist. Og om en måned kan han blive borgmester for »hele verdens hovedstad«

    14/10/2025 Duración: 25min

    Det her er historien om en mand, der kom fra næsten ingenting, og som om en måned kan kalde sig borgmester for New York. Han hedder Zohran Mamdani.  Lige nu ligner USA et splittet land, hvor præsidenten taler om brændende metropoler hærget af kriminalitet. Et land, han vil sætte soldater ind i for at genoprette ro og orden i de største byer. I det USA, styret af benhårde republikanere, fører en optimistisk, muslimsk, demokratisk socialist stort i meningsmålingerne i kampen om at blive borgmester i landets største by. Han er båret mod toppen af god stemning og en valgkamp der ikke ligner noget, USA har set før.  I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Sebastian Skov Andersen, som bor i New York, hvem Zohran Mamdani er, og hvordan han han kan gennemføre det, der ligner en chokerende politisk revolution. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

  • Ny serie: Måske er dødens dage snart talte

    13/10/2025 Duración: 49min

    I dag skal du lytte til noget andet, end det du plejer. Min kollega Nils Thorsen er taget ud på en personlig opdagelsesrejse, hvor han over seks afsnit med eksperter som rejseledere forsøger at finde ud af, hvordan vi kan leve længere, blive gladere undervejs og udnytte vores hjerner bedre. Her får du første afsnit af podcast-serien 'Så længe du lever', hvor Nils finder ud af, at vi inden længe kan udsætte vores død med flere årtier.  Livet igennem går døden ved siden af os. Som en tanke, en frygt og en målestok for alt det, vi nødig vil af med. For før eller siden skal vi alle sammen dø. Sådan er det jo. Men bliver det nu også ved med at være det? Meget tyder på, at døden snart vil kunne udsættes med både år og årtier. Lige nu står vi foran nogle afgørende gennembrud, siger en af Danmarks førende forskere i aldring. Og nog

  • WEEKEND. Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie-Kaas og Gabby

    12/10/2025 Duración: 28min

    Det er efterårsferie for mange og dermed en slags højtid i biograferne. Så til denne uges weekendpodcast fra os på Politiken har vu udvalgt to filmanmeldelser til dig: Først kan du høre Kim Skottes læse sin anmeldelse af Anders Thomas Jensens nye film 'Den sidste viking' med 'the usual suspects' Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollerne. Dernæst kan du høre Lucia Odooms læse sin anmeldelse af filmudgaven af den ekstremt populære Netflix-serie 'Gabbys dukkehus', som hun anbefaler til både legesyge børn og legesyge voksne.   ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Lene fra Thy forelskede sig i en af Europas mest eftersøgte mænd: »Ens terrorist er en andens frihedskæmper« 

    10/10/2025 Duración: 40min

    Lene Harkjær har været i Paris i en måneds tid og har besøg fra Danmark af sin fem år ældre storesøster Ruth. De to har sammen med en veninde aftalt at tage på den populære jazzbar La Huchette i Latinerkvarteret. Da de kommer derind, skal de møve sig frem for at gøre sig bemærket hos tjeneren i den lange bar. Efter et stykke tid, igennem røgsløret fra hundredvis af cigaretter, får Lene øje på en mand, som hun straks føler sig tiltrukket af.  »Vi sad ved et bord med nogle irske mænd. Jeg var lidt fuld, og han så sød ud, så jeg rykkede derover. Han var høj og slank og havde fuldskæg og kort mørkt hår. Og venlige øjne. Og så begyndte vi bare at tale sammen«. Det skal vise sig at blive et skæbnemøde, der kommer til at bringe hende helt ind i hjertet af den mest betændte og terrorfyldte konflikt i den

  • I går blev Isaacs skib stoppet af Israels militær. Vi talte med ham lige inden

    09/10/2025 Duración: 26min

    Onsdag morgen border israelsk militær skibet Milad, der er på vej mod Gaza med nødhjælp.  Skibets mål var at bryde Israels mangeårige blokade, som forhindrer mad og medicin i at komme ind til de nødlidende i det ødelagte Gaza. Ombord er syv aktivister, blandt andet danske Isaac Twomey-Madsen. Mindre end et døgn før, det sker, var Isaac Twomey-Madsen igennem på telefon fra det lille skib på Middelhavet – så podcasten du skal høre i det her afsnit er optaget, mens ingen endnu var tilbageholdt, og de stadig havde kurs mod Gaza. Normalt læser han litteraturvidenskab, men de seneste måneder har han arbejdet fuld tid på nødhjælpsprojektet. Og i det her afsnit fortæller han, hvordan han har været med til at skaffe penge, købe et skib og lære, hvad man gør, hvis man bliver anholdt af israelske soldater. Og om hvorfor det er så vigtigt for ham at sejl

  • Vil du være lykkelig? Så flyt fra storbyen

    08/10/2025 Duración: 19min

    Hvis du går rundt og leder efter det gode liv i storbyen, så skulle du måske overveje at lede et andet sted. En ny rapport konkluderer nemlig, at vi er lykkeligere, når vi lever vores liv i mindre byer eller på landet. Politikens Karoline Fogh Lassen er selv vokset op i Sønderjylland, og måske er det en del af grunden til, at hun med det samme fik lyst til at dække historien om det gode liv i Udkantsdanmark. I det her afsnit rejser vi med Karoline til landsbyen Sennels tæt på Thisted, der er kåret som 'Årets Landsby 2025'. Men Sennels er også en landsby, der for nogle år siden stod over for en trussel, der kunne have smadret idyllen og lagt parcelhusvejene øde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Trump har en plan. Og den kan stoppe krigen i Gaza

    07/10/2025 Duración: 31min

    I de her dage holder verden vejret, mens udsendinge fra den israelske regering og Hamas mødes i Cairo i Egypten for at forhandle om løsladelsen af gidsler og fanger – og om våbenhvile. Og når man i flere årtier har dækket Israel-Palæstina-konflikten – og senest har set to års krig i Gaza tage livet af 65.000 mennesker – så er det kæmpestort at mærke et håb om fred spire. Det er sådan, det er, siger Politikens seniorkorrespondent og mellemøstekspert Anders Jerichow. Han forklarer i dette afsnit, hvad Trumps nye fredsplan går ud på – og hvorfor Trump faktisk har en chance for at lykkes med den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 9 de 104