Du Lytter Til Politiken

Vi har stemt til fire regionsråd og 98 kommuner, vi har valgt tusinder af vindere og endnu flere tabere. Og hvad lærte vi så? Om Københavns nye dronning, socialdemokraternes nederlag, succesen hos Venstre og de konservative. Og hvordan fik Danmarksdemokraterne deres første borgmester? Få svarene i en særudgave af vores podcast ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De unges forhold til lokalpolitik er blevet meget værre de seneste år, og det kan ende med at blive et problem for os alle sammen. Færre og færre unge stemmer. Færre og færre bliver valgt ind i landets byråd. Og spørger man de unge selv, føler kun halvt så mange i dag som for 30 år siden, at de ved nok om kommunalpolitik til at forholde sig til det. Vi andre gør det nu heller ikke ligefrem lettere for dem at træde gennem døren til demokratiet. Hverken de ældre politikere. Eller ældre medborgere, som på sociale medier – og på gaden - går ekstra hårdt til de nye politikere. Politikens Jakob Sorgenfri Kjær er en af dem, der i en serie i Politiken har kastet sig over mysteriet. For flygter de unge eller skubber vi dem selv væk? Og hvad er det vi andre – og vores demokrati – risikerer, hvis vi ikke får gjort noget ved det? Vi hører gerne fra dig, skr

De sidste mange år er der brugt milliarder af kroner og millioner af arbejdstimer på laboratorier verden over i håbet om et gennembrud, der kan forebygge eller sågar helbrede den frygtede demenssygdom Alzheimers. Det har bare ikke givet det ventede gennembrud. Men nu sker der noget. To forskellige forskerhold har nemlig løst hver deres del af gåden om, hvad der sker i hjernen, når man udvikler Alzheimers. Og hvis det holder, kan det være, at vi endelig nærmer os en kur. Det siger dagens gæst, Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard. Indtil den kur kommer, har han nogle råd til, hvordan man – uden piller og recept - selv kan forebygge sygdommen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lovløse tilstande har længe hersket i dele af det danske kolonihaveland.  Bander har kørt kriminelle forretninger langt fra politiets søgelys, mens andre har opført kæmpehuse og boet der ulovligt hele året uden at betale skat - som vi andre gør. For tre år siden besluttede Politikens Michael Olsen og to andre kolleger at kigge kolonihavedanmark efter i sømmene. Siden har de afsløret den ene skandale efter den anden, og i sidste uge besluttede regeringen, at nok er nok. Kolonihavedanmark skal lovliggøres.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Johanne Lerhard læse en artikel fra serien 'Kampen om den gode udsigt' op. Artiklens overskrift er: 'Det er blevet kaldt et dansk Dubai og vil smadre grunden til, at hun bor i byen'.   I dagens anden oplæste artikel læser Anne Paludan Müller sit interview med forfatteren Christian Hjortkjær op. Overskriften er: 'Forfatter: Det er jo noget pis, at der altid skal være plads til alle'. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vores kollega Sarah Skarum inviterer mange mennesker på mad flere gange om året. Men det er langt fra alle, der gør det. Og faktisk bliver vi færre og færre. Er vores forventning til os selv blevet for voldsomme? Eller vil vi gerne værne om vores hjem, som et sted, hvor vi kan gemme os for verden? Politikens Annemette Grundtvig blev nysgerrig efter at vide, hvordan det står til med vores middagsinvitationer, og i dagens afsnit fortæller hun om resultaterne af en undersøgelse, hun var med til at sætte i gang.  Og Sarah Skarum fortæller om, hvad hun får ud af at leve liv fuldt af mad, gæster og oprydning. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det trak overskrifter verden over, da Trump i 2017 – som nyvalgt præsident – stod på et pressemøde og kaldte den amerikanske mediegigant CNN for ’fake news’. Siden er ’fake news’ blevet et af Trumps absolutte yndlingsudtryk.  Et våben i hans kamp mod de etablerede medier.  En kamp, som dele af den fremadstormende højrefløj i Europa og USA har tilsluttet sig. Modsvaret fra de etablerede medier har hidtil været at slå tilbage ved at forsvare den frie presse og ved at påvise Trumps egne løgne. Men i denne uge stod det klart, at en af journalistikkens højborge – nemlig BBC – faktisk har produceret fake news. Om Trump. Og det har fået kæmpe konsekvenser. Politikens Lars Eriksen dækker dansk og international mediepolitik og folder i det her afsnit sagen ud.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet og Enhedslistens Line Barfod kæmper i disse dage en indædt kamp med hinanden om at blive Københavns næste overborgmester. Det er uvant for dem, fordi deres historie begyndte med, at de var partikammerater og hinandens fortrolige i Enhedslisten. Og det er uvant for København, fordi valget i år er historisk uforudsigeligt. Socialdemokratiet plejer jo ligesom at have overborgmesterposten. Men for fire år siden fik partiet et elendigt valg. Så er det i år, magten skifter? I dette afsnit fortæller Politikens Johan Blem – som sammen med kolleger fra Christiansborgredaktionen har fulgt Rosenkrantz-Theil og Barfod – om de to ekstremt forskellige politikere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rundt omkring i Danmark står de i lange køer og venter på en pose eller en kasse med gratis mad. Mennesker, der ikke går rundt og tænke over, hvad en pakke smør eller seks æg koster. For de ved allerede, at de ikke har råd. Tusinder af dem møder op for at få den mad, der ellers skulle smides ud. Og mens priserne på fødevarer er steget de seneste år, er køerne blevet længere. Politikens fotograf Mads Nissen og journalist Line Vaaben er kørt gennem landet og har talt med dem i køen om de små ting, der bliver store. Drømmen om en æggekage, glæden ved at få en hel pakke smør – og om at spise aftensmad med sin søn uden selv at spise noget. Og om den første svære tur ned til madkøen. I dagens 'Du lytter til Politiken' spørger vi Line Vaaben, hvorfor de står der.  Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulytt

Magnus Bredsdorff er klimaredaktør på Politiken og er tit med, når diplomater fra hele verden holder COP-møder for at redde planeten. Det sker en gang om året, og nu er vi nået til COP nummer 30. Men er der overhovedet noget, der tyder på, at det hjælper at holde alenlange møder og tale om klimaet?  Det går jo ikke særligt godt med at gøre noget ved det. Måske fordi USA er begyndt at bruge bøllemetoder for at bremse internationale klimaaftaler. Og fordi skam ikke længere virker helt så godt, som det har gjort. Det er noget af det, Magnus Bredsdorff fortæller om i dagens ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du komme med ud i mudderet med journalist Karoline Fogh Lassen. Hun har sammen med arkæolog Daniel Teilmann besøgt den udtørrede mose på Københavns Vestegn, hvor han for nylig gjorde sit livs fund. I dagens anden artikel kan du høre Felix Thorsen Katzenelson læse sit portræt af Junji Ito op. En artikel der har overskriften 'En uhyggelig verdensstjerne besøger Danmark' ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vi løber, slår vi hovedet fra... Eller sådan burde det ihvertfald være. For mange løbere kunne ikke drømme om at løbe uden appen Strava, som overvåger turen, så appens andre brugere kan se løbetiden – og sammenligne sig med den. For nogle løbere fylder konkurrenceelementet så meget, at de går dét ekstra skridt og snyder. De vil nemlig gerne fremstå som bedre løbere, end de er, inde i appens virkelighed. Dét fænomen satte Politikens Laurits Lauesen Otto sig for at undersøge. Han er gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor vi løber med ham på jagt efter svar på, hvem der dog kan finde ud af at snyde med løb – og hvad de får ud af det. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Zohran Mamdani stod på scenen foran sine tilhængere lignede han begyndelsen på noget nyt. En mand på 34 år, socialist og muslim, som nu skal være borgmester i New York. Og han lød lidt som en ung Barack Obama. Budskabet var håb, og at man godt kan vinde, selv om man ikke ligner alle dem, der kom før en. Men kan Zohran Mamdani virkelig være demokraternes fremtid og opskriften på, hvordan man stopper Trumps MAGA-bevægelse? Eller er den kommende borgmester et bevis på, at New York faktisk ikke er en del af USA, og demokraterne derfor ikke har lært noget, de kan bruge?  Det spørger vi dagens gæst Niels Bjerre Poulsen om. Han underviser på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og fellow på Nordic Humanity Center og siger, vi skal se længere end til New York for at forstå, hvad demokraterne kan gøre nu. For i Virginia og New Jersey er der to kvinder, som m&

Podcasten blev udgivet første gang d. 14. oktober 2025.  Det her er historien om en mand, der kom fra næsten ingenting, og som om en måned kan kalde sig borgmester for New York. Han hedder Zohran Mamdani.  Lige nu ligner USA et splittet land, hvor præsidenten taler om brændende metropoler hærget af kriminalitet. Et land, han vil sætte soldater ind i for at genoprette ro og orden i de største byer. I det USA, styret af benhårde republikanere, fører en optimistisk, muslimsk, demokratisk socialist stort i meningsmålingerne i kampen om at blive borgmester i landets største by. Han er båret mod toppen af god stemning og en valgkamp der ikke ligner noget, USA har set før.  I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Sebastian Skov Andersen, som bor i New York, hvem Zohran Mamdani er, og hvordan han han kan gennemføre det, der ligner en chokerende politisk revolution.

Der var en gang, hvor USA ville redde verden. Hvor præsident John F. Kennedy satte sig for at få amerikansk hjælp ud til verdens fattigste. Hvor store sække med mad blev sendt til sultne mennesker, og på sækkene stod der USAID from the American People. Det er mere end 60 år siden og på mange måder lang tid siden. For tidligere i år satte den genvalgte Donald Trump sig bag det store skrivebord i Det Ovale Kontor og underskrev det, der ligner en dødsdom for USAID og ideen om at supermagten mætter sultne munde i andre lande. Politikens Jesper Thobo Carlsen er lige kommet hjem fra et hjørne af Etiopien, hvor Trumps beslutning kommer til at betyde liv eller død for potentielt millioner af mennesker.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Stort set alle kvinder oplever symptomer på overgangsalderen. Og symptomerne viser sig tidligere, end eksperterne før har troet. Det viser en ny og kæmpestor national undersøgelse af overgangsalderen, der er en største af sin slags. Politikens Elisabeth Astrup dækker sammen med Signe Thomsen den nye forskning i overgangsalderen – og i det her afsnit dykker Elisabeth ned i undersøgelsens resultater, som virkelig er kommet bag på eksperterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan du godt lide, hvad du kan se ud ad dine vinduer? Hvor vigtigt er det for dig, hvad du kan se? Når danskerne går til kommunalvalg tirsdag den 18. november handler det ikke bare om parkeringspladser, normeringer og skatteprocenter. I flere kommuner står det helt store slag faktisk om noget så luftigt som... udsigt. På en måde er det en ældgammel kamp – mellem dem, der vil bevare det, som måske har fået dem til at slå sig ned lige her. Og dem, der vil sørge for at der også i morgen og i overmorgen kommer penge i kommunekassen. Men en gang hvert fjerde år er det ikke noget, bygherrerne og politikerne bare sætter sig ned og bestemmer sammen. Så er det pludselig noget, vælgerne kan blande sig i. Og i år kan det i en række kommuner ligefrem være med til at afgøre, hvem der vinder valget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken. De er begge fra vores Ibyen-redaktion: Først kan du komme ud at køre taxa. Journalist Laurits Otto har talt med tre taxachauffører om deres liv på gader og stræder. »Nogle gange kan jeg høre det på deres tone, sekundet de træder ind i bilen. Det er især i Whiskeybæltet«, siger en af dem.   I dagens anden oplæste artikel kan du komme med i en butik på Nørrebrogade i København, som i denne uge har haft kronede dage: De sælger nemlig Halloween-udklædninger. Det er Clara Underdahl, som læser artiklen op. Den har overskriften: 'Folkene i byens nok travleste butik gloede lidt, da en kunde ville have lappet sine plastikbryster'. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal v&ae

Er du voksen og har børn, der er mellem 12 og 25 år? Og har du oplevet at åbne døren til deres værelse og tænkt "hvad er det egentlig, der foregår på den skærm"? Svaret kan du få i dagens afsnit. For det er en ny generations mødested, forsamlingshus og mødested, hvor ordstyreren er streameren Rasmus Søndergaard.  Men hvad får flere hundrede tusinde unge til at følge en 25-årig gamer. Og toppolitikere til at komme på besøg til hyggesnak i hans stue? Opmærksomheden har åbenbart holdt flyttefest.  Hvordan det er sket, spørger vi journalist Kristian Karl om i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke engang halvanden måned siden. Alligevel er det for længst blevet et lille stykke højdramatisk Danmarkshistorie. Pludselig var det, som om vi måtte stirre erkendelsen lige i øjnene: At nu har vi måske alligevel stukket næsen så langt frem i opbakningen til Ukraine, at nogen ude i den store verden har fået øje på os. Måske er det dem, der har sendt droner ind over vores lufthavne og militæranlæg. I nogle få, stakåndede døgn var det som om lille Danmark – uden helt at være klædt på til det – var trådt ind på den helt store scene. En ting var, at vi ikke skød nogen droner ned. Men hvordan kan det være, at myndighederne efter fem ugers intens efterforskning ikke har fremlagt ét eneste uafviseligt bevis på, at der faktisk var tale om droner? Det er der flere, der undrer sig over – selv folk med kendskab til forsvaret lufter de