Du Lytter Til Politiken

Mere end hver anden dansker har oprettet en profil på tjenesten Ønskeskyen. Tjenesten, der er en digital ønskeseddel, er superpopulær blandt børn og unge. Fordi det er nærmest blevet et socialt medie i sig selv, hvor venner og veninder følger med i hinandens lister med alt fra tøj og makeup til møbler og gadgets. Men det, der lyder uskyldigt og hyggeligt, er reelt en reklameplatform, der udnytter brugeres adfærdsdata og handler dem videre. Og det har nu ført til, at Børns Vilkår har politianmeldt tjenesten for deres behandling af børns data. Det fortæller Jakob Sorgenfri Kjær, der dækker teknologiens effekt på mennesker, samfund og demokrati i Politiken, i det her afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Felix Thorsen Katzenelson læse sin klumme om filmen 'Swimming Pool' op. Den har overskriften: 'Alle, der har smagt det, ved, at sæd ikke smager som yoghurt. Men det ligner'.   Derefter læser Anders Tornsø Jørgensen sit interview med Aphaca op. Det handler om det danske sensationsbands helt vilde sommer. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter år som marginaliseret parti på Christiansborg er Dansk Folkeparti tilbage. Og det er på mange måder et helt nyt parti, der i de her måneder vokser frem. Det er et parti, der næsten kunne overveje at skifte navn til Europæisk Folkeparti, for Dansk Folkeparti har fundet nye venner. DF, der før var partiet for flæskesteg og brun sovs, er i dag en vigtig del af den fremadstormende europæiske højrefløj.  En stor del af partiets nyvundne succes kan tilskrives én mand – nemlig Morten Messerschmidt. H Elisabet Svane, Politikens politiske analytiker, var vidne til det store skifte i sidste weekend i Viborg. Og i det her afsnit fortæller hun om Dansk Folkepartis genfødsel. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I går stod Mette Frederiksen på et pressemøde og sammenlignede den tid, vi lever i med optakten til Anden Verdenskrig. Det kommer, efter fremmede droner i sidste uge fløj ind over lufthavnen i Kastrup – og derefter over den militære luftbase i Skrydstrup – og det samme er sket i andre europæiske lande. Siden juni 2024 har de danske myndigheder opfordret til, at alle danske hjem har små lagre af vand, mad og medicin, så de kan klare sig i tre døgn. Og opfordringen til at preppe – som det hedder – virker mere relevant. Men hvor vigtigt er det, at vi hver især forbereder os på krise? Det fortæller Politikens Michael Olsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han dækker kriseforberedelserne, og i dag åbner han og Gudrun Marie en preppingkasse i studiet og taler om det marked, der ønsker at tjene penge på den usikre verdensorden. Og så kigger vi mod Sverige, hvor de har v&ae

Jørgen Leth er død, 88 år gammel. Det er et farvel til en anerkendt digter, en banebrydende filminstruktør og en poetisk cykelkommentator. Men også en afsked med det, man kunne kalde den popkulturelle figur Jørgen Leth. Der har været en nærmest kultisk dyrkelse af Jørgen Leth, som især har knyttet sig til ham som symbol for en livsførelse, hvor en mand tager for sig af retterne i tilværelsen. Iført hørskjorte og silketørklæde. En mand, som mødte sin karrieres største krise, da han i en bog skrev om sit forhold til kokkens 17-årige datter på Haiti og om sin ret til at tage hende. Det er kun få måneder siden, Politikens litteraturredaktør Jes Stein havde Jørgen Leth i studiet til en samtale om livets afslutning. I det her afsnit fortæller Jes Stein om deres møde og om et uperfekt menneske, som mange mænd havde som mask

I fredags blev den tidligere chef for FBI, James Comey, sigtet i en straffesag, der kan ende med at sende ham fem år ind bag tremmer. Sigtelsen er hævn fra præsident Trump side. En hævnakt, som Trump har presset og presset en modvillig anklagemyndighed til at udføre – indtil han fik sin vilje. Comey svarede igen på sine sociale medier. Han siger, at han og hans familie godt har vidst, at det koster at trodse Trump – og at de ikke fortryder noget. I videoen opfordrer Comey også det amerikanske folk til at stemme, som om USA's fremtid afhang af det – simpelthen fordi den gør det, siger han. Og så siger han, at han er knust over at se, hvad der sker med USA's Justitsministerium. Marcus Rubin er tidligere USA-korrespondent og følger amerikansk politik tæt. Han mener, at sigtelsen mod Comey er et decideret kollaps i det amerikanske retssystem. Et sammenbrud, hvis ødelæggende konsekvenser kan række la

I denne uge 'nøjes' vi med at udvælge en af vores oplæste artikler til dig. Nemlig Erik Jensen store reportageessay om Trump og amerikansk musik: 'Den amerikanske musik er trampet ned af Trump. Hvad gør det ved os, der er vokset op med den?'.  For den amerikanske præsident er nemlig ude med riven efter amerikanske musikere. På Tønder Festival talte Erik Jensen med flere af dem. De gav et forstemmende billede af landets ellers så vitale musikscene under en præsident, der synes at være i krig med sin egen kultur.   ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget meget ubehageligt ved en drone. Den umærkelige summende lyd, som du ikke lægger mærke til i begyndelsen. Og pludselig er dronen der bare, hænger stille i luften og kigger ned på dig. Du ved ikke, hvad den vil. Og du kan ikke gøre noget ved den. Sådan havde hele Danmark det, da der mandag aften hang noget og blinkede i mørket over Københavns Lufthavn. Og så var det væk. Indtil det dukkede op igen i Aalborg, og Esbjerg, og Sønderborg, Skrydstrup og Holstebro. Nu er vores børn bange for droner. Og vi andre kan også godt mærke det, for dem som skal passe på os – politiet, Forsvaret, staten – ja, de var overhovedet ikke klar. Og de er stadig ikke klar. Det siger de selv. Men dronerne over vores lufthavne burde ikke være kommet bag på os. Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', og han fortæller, hvord

Lige nu bliver verdensmesterskabet i landevejscykling kørt. Men uanset hvem der vinder i de forskellige discipliner, er den største overraskelse for mange af os nok hvor løbet afvikles. For denne her gang er det altså i Rwanda, at vi kan se verdensstjerner som Tadej Pogacar, Marlen Reusser og Remco Evenepoel træde sig gennem landskabet. Det lille, centralafrikanske land, de færreste af os – hvis vi skal være ærlige -  nok forbinder med ret meget andet end et af de største folkedrab i nyere tid. Men hvorfor er det egentlig der, den omrejsende verdenselite af cykelryttere nu kører om kap? Er det godt, at VM endelig kommer til Afrika, eller er det endnu et eksempel på politisk sportswashing? Og er der overhovedet nogen, der cykler i Rwanda? Det spørger 'Du lytter til Politiken' journalist Michael Tykier, som er rejst til Rwandas hovedstad Kigali, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et angreb, kalder politiet det aftenens ubudne gæster. Fra en ”kapabel aktør”, som det blev sagt. Og åbenbart nogen, der gerne ville have, at vi skulle se dem. Statsminister Mette kaldte mandagens opvisning i luften over lufthavnen for det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, mens russerne benægter al involvering i episoden. Men hvad er det, der sker ved NATOs grænser mod øst? Med kampfly på afveje, russiske droner, der bliver skudt ned i Polen. Hybridkrig får vi at vide. Men hvis det er Rusland, der står bag, hvad er det så, de vil opnå? Er det ved at lykkes for dem? Og hvor urolige har vi grund til at være – i Europa. og i Danmark? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var et alvorligt anslag mod Danmarks infrastruktur. Det sagde statsminister Mette Frederiksen, efter flere uidentificerede droner mandag aften hang i luften over Københavns Lufthavn, som måtte standse al flytrafik. 20.000 passagerer blev berørt af aflyste og omdirigerede fly, efter det, som Københavns politidirektør kaldte et droneangreb. I den her særudgave af Du lytter til Politiken, taler vi med Hans Davidsen-Nielsen, som dækker sikkerhedspolitik og følger sagen. Vi spørger ham, hvad vi ved om dronerne, hvorfor de danske myndigheder taler om hybridkrig, og hvem der kan stå bag? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har har allerede været efter dommere, advokater, aviser, kritiske Hollywoodstjerner og musikalske ikoner. Nu er turen så kommet til de amerikanske talkshow-værter, der laver sjov med Donald Trump. Efter Jimmy Kimmel kommenterede drabet på Charley Kirk - og ikke mindst om Trumps reaktion, har han pludselig fået sit show suspenderet. Er det ytringsfriheden, der nu står for tur? Sådan kan det i hvert fald se ud, hvis man følger med i amerikanernes opkogte politiske sæbeopera fra et lille og selvbevidst demokrati som det danske. Men er det i virkeligheden bare vores måde at give los for vores følelser på, og melde os ind i deres fløjkrig. Med de gode. Imod de onde. I stedet for at prøve at forstå, hvad det egentlig er, der foregår i USA lige nu. Det forsøger cand. mag. I amerikanske studier og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster at svare på i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, sk

For nogle er Björn Borg en af verdens bedste tennisspillere gennem tiden. For andre er han et par underbukser, der strammer de rigtige steder. Og så er der alle dem, som er på vej ned hos boghandleren for at hente bogen ’Hjerteslag’ om hans liv, der er historien om drengen, der lærte at æde sig selv. Og om den funklende nye, smukke og sexede stjerne, som vandt Wimbledon og de andre store turneringer. Blev rig, berømt og kæreste med de smukkeste kvinder. Og så pludselig ikke ville mere. Og forsvandt i en sky af kokain, skandaler og skilsmisser. Indtil han ikke engang kunne finde sig selv. Dagens gæst er Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Camilla Stockmann læse sin artikel med overskriften 'Kvinder gør op med forhadt gynækologisk design' op.   Derefter læser Marie Maschoreck sin klumme om hvad DR og TV 2 måske kan lære af norske NRK. Til sidst kan du høre en sjælden et-hjertet anmeldelse af et teaterstykke, som anmelder Victor Skov Jeppesen alligevel vil anbefale alle at gå ind at se. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Én ting du sikkert allerede godt ved, er, at mange børn og unge i de her år får diagnosen ADHD. Noget du måske ikke ved, er, at flere voksne nu også er begyndt at få diagnosen.  Men præcist hvor mange voksne, vi taler om, og hvor stejlt den kurve stiger, ved du nok ikke – medmindre du følger med i Politiken i de her dage, hvor Politikens Anders Legarth Schmidt og Lars Igum rapporterer om en voldsom udvikling. Dagens gæst er Politikens sundhedsredaktør Lars Igum, og han gør os klogere på, hvad tallene afslører om os, vores hjerner – og måske også om vores måde at leve på. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alternativet foreslår, at mennesker med svær depression, PTSD og OCD skal have mulighed for behandling med psykedeliske stoffer som MDMA, LSD og svampe. Den dør har ellers været lukket og låst lige siden 70’erne, da daværende forskere havde vovet sig ud i eksperimenterende behandlinger af psykisk syge med LSD. Eksperimenter som for mange kostede dem livet.  Men i de senere år peger videnskabelige på, at psykedeliske stoffer kan hjælpe på psykiske lidelser og i Canada, Schweiz og Australien er det allerede tilladt.  Samme dag som Alternativet præsenterede deres psykiatriudspil, udkom bogen ’Trip’. Den er skrevet af journalist og radiovært Kasper Lundberg, som ikke blot nøjes ikke med at beskrive den nyere videnskabelige forskning. Han tager også selv på trip med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin – de såkaldte magiske svampe. Som dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' fort&

Først lyder det måske som en ret almindelig sætning. Nærmest småkedelig. Men da statsminister Mette Frederiksen i weekenden udtalte de 13 ord fra talerstolen på Socialdemokratiets landsmøde, strøg de øjeblikkeligt lige så højt op på den politiske dagsorden herhjemme som Gaza, Ukraine og Donald Trump tilsammen.  »Sidste år var hver sjette nye studerende på kandidaten på RUC fra Bangladesh«, sagde hun.  Og tilføjede: »Altså, når man siger sætningen, så tror man jo, det er løgn«. Det er det ikke. Men der er meget forskellige meninger om, hvad slagsmålet om de mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet egentlig handler om. Har RUC – for at tjene penge – simpelthen åbnet en bagdør til Danmark og det danske arbejdsmarked for hundredvis af indvandrere – forklædt som studerende? Eller vrider

Sådan her kan utilfredshed altså også se ud: Som tusinder og atter tusinder af små levende prikker, der – filmet fra luften af en drone – langsomt bevæger sig gennem Londons gader. 150.000 mennesker. Klemt tæt sammen og på vej gennem byen. Som en tyktflydende væske med britiske og engelske flag i hænderne. ”Send them home”, bliver der råbt. “Protect our kids” og “We want our country back”. Mens dronen flyver hen over byens tage, ser man menneskemængden fylde en lang gade fra husmur til husmur. Ligesom den næste gade. Og den næste igen; nogle steder breder den sig ud i de tilstødende gader, og hvor der er pladser, svulmer den op og fylder pludselig det hele. Det er meget utilfredshed samlet på ét sted. Men hvad demonstrerer de egentlig imod? Er det indvandringen? Islam? Eller tømmermændene oven på Brexit? Det spørger vi Politikens Europa-kor

I Puerto Rico er september den tid på året, hvor de caribiske orkaner komme ind fra havet med deres ødelæggende kræfter - og derfor en lavsæson for turismen, en måned, hvor alt står lidt stille.  Det har Bad Bunny vendt totalt på hovedet. Du kender ham muligvis ikke, men Bad Bunny har de seneste fem år været en af de mest streamede musikere i verden. Kun Taylor Swift har haft større succes end ham.  I nat spillede den puertoricanske superstjerne sin sidste koncert ud af tredive i sin hjemby San Juan. En kaskade af koncerter, som har hevet fans fra hele verden til Puerto Rico og skaffet hjemlandet en indtægt på mere end to milliarder kroner.  I en tid, hvor USA tropper op på arbejdspladser og i familiers hjem for at smide latinamerikanske immigranter på porten, minder Bad Bunny verden om Latinamerikas kulturelle styrke - og stolthed.  Med sin krop, sin stemme - og sin afvisning af latino-m