Du Lytter Til Politiken

Rosalía gør det. Det gør Medina også. Ligesom Jonas Eika, Hella Joof, Jon Fosse og Lily Allen. Popkulturen bugner af guddommelig indgriben i disse år. Er ateismen død? Politikens anmelder Victor Skov Jeppesen er gået i kirke for at undersøge, hvad der sker. Og i denne udgave af weekendpodcasten kan du høre ham læse sit essay op.  ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er nok ikke de eneste, der efterhånden har vænnet os til at lade det gå ind ad det ene øre og ud igen af det andet, når der igen igen bliver talt om, at der nu måske er taget et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine. For den krig, som Donald Trump – før han blev præsident - lovede at afslutte på en enkelt dag, har han jo som præsident været ude af stand til at få skabt så meget som en uges våbenhvile i – i løbet af hele 2025.  Men så midt imellem jul og nytår skete der pludselig noget. Igen havde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump sat sig sammen. Og denne her gang havde de begge givet sig på afgørende punkter, forlød det. Men hvad er det egentlig, vi er vidner til? Og som vi kalder fredsforhandlinger. Går øvelsen lige nu i virkeligheden bare ud på ikke at være den, der påkalder sig Donald Trumps vrede

Er du en af dem, der synes, at lidt for mange popsange lyder, som om de var skrevet af en maskine? Med de samme simple rundgange. Et omkvæd, du synes, du har hørt før. Og tre-fire sproglige klicheer, der rimer på dig og på mig og på os to for altid? Så skal du måske høre dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For lige nu sker der noget vildt i popmusikkens verden. En helt ny måde at lave musik på breder sig med stor hast. Og det kan få en til at spekulere over, hvad det overhovedet er at skrive en sang. Og hvad det betyder for en selv – som lytter – om der overhovedet er et menneske, der har skrevet den sang, man føler sig ramt af. Det taler Nils Thorsen i dag med Politikens musikredaktør Simon Lund om. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vores kollega Sarah Skarum inviterer mange mennesker på mad flere gange om året. Men det er langt fra alle, der gør det. Og faktisk bliver vi færre og færre. Er vores forventning til os selv blevet for voldsomme? Eller vil vi gerne værne om vores hjem, som et sted, hvor vi kan gemme os for verden? Politikens Annemette Grundtvig blev nysgerrig efter at vide, hvordan det står til med vores middagsinvitationer, og i dagens afsnit fortæller hun om resultaterne af en undersøgelse, hun var med til at sætte i gang.  Og Sarah Skarum fortæller om, hvad hun får ud af at leve liv fuldt af mad, gæster og oprydning. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave.  Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine.  Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom?  De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på deba

Er du ved at være træt af dårlige nyheder? Det er yderst forståeligt, for 2025 har - hvis man skal være venlig - været et sløjt år. Men der er andet end krig, klimakatastrofer og kaos derude. Faktisk er der en masse gode nyheder, hvis man bare ser lidt efter. Det har Lasse Foghsgaard gjort. Han er videnskabsredaktør her på Politiken, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om årets bedste opdagelser og gennembrud i videnskabens verden. Og det kan man godt blive glad i låget af.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Egentlig er det noget, han helst vil gå lidt stille med. Men for 32 år siden mødte Mikael Bertelsen sin store kærlighed. Et møde, der har været fuldstændig afgørende for resten af hans tilværelse. Det fortalte han for nylig til Politikens Lotte Thorsen. Hun kørte til Nordsjælland med Michael Bertelsen for at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med at holde sammen i så mange årtier. Undervejs viste det sig, at der var noget, han ikke fik sagt til Malou Aamund i sin bryllupstale for 30 år siden. Men som han gerne vil sige nu.  Hvad det er, kan du høre, når Lotte læser sit interview, der er en del af vores store serie om 'Den eneste anden', op.  ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved

Måske har du set 'Succession', 'Game of Thrones' eller 'The Last of Us' på HBO Max. Men måske skal du i fremtiden åbne Netflix for at se de kendte serier.  Warner Bros, der ejer HBO Max, er nemlig blevet sat til salg, og meget tyder på, at det gamle filmselskab ender på Netflix' hænder. Politikens filmkritiker Nanna Frank Rasmussen fortæller i dette afsnit, hvad Netflix har tænkt sig at gøre med Warner Bros. Og hvorfor salget kan være en dårlig nyhed for verdens biografer og filmbrancen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er præcis et år siden, at Trump gjorde det klart, at Grønland er nødvendig for USA og verdens sikkerhed. Og nu står vi her igen. Mandag morgen dansk tid udnævnte han Louisianas guvernør, Jeff Landry, til særlig udsending for Grønland. Til det kvitterede Landry med beskeden om, at han vil forsøge at gøre Grønland til en del af USA.  Så hvad siger grønlænderne til dem, og hvor alvorligt skal vi tage dem? Det vil dagens gæst, Politikens nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen, fortælle om.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Til denne weekendpodcast fra os på Politiken har vi udvalgt to oplæste artikler til dig: Først kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversen læse den anmeldelse, som han og designredaktør Lars Hedebo Olsen har skrevet af Ørestad Syd. Det er første kapitel i en ny serie om hovedstadens nye bydele. Til sidst læser musikredaktør Thomas Michelsen en klumme om Händels 'Messias'. Det er jo en rigtig julebebuder år efter år. Men er det også mere end det? Thomas har lyttet ekstra godt til teksten og er ikke længere så fornøjet.      ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Julen er på vej, og dermed nærmer vi os fedtets højtid. Vi er nogle, der smører fedt på rugbrødsmaden under silden, vi skærer det måske fra på anden eller flæskestegen, og vi forholder os i det hele taget til fedt, hvis vi fejrer julen. Men … du er også … selv fedt. For fedt udgør en stor del af vores kroppe. Og det er en del, vi knytter stærke følelser til. Følelser som skam. Væmmelse. Afsky. Politiken Camilla Stockmann var egentlig ude på en helt anden reportage, da hun hørte om en forsker – nemlig videnskabsfilosoffen Helene Scott-Fordsmand fra University College London – som havde observeret, hvordan menneskefedt i dissektionslokaler bliver behandlet anderledes end resten af kroppen. Som noget, der skæres væk og lægges ned i en gul plastiskspand Men faktisk kan fedt alt muligt. Og udfylder vigtige funktioner i kroppen. Når først man ser

Den kendte og populære australske strand Bondi Beach blev søndag forvandlet til et gerningssted. 15 mennesker blev skudt og dræbt af to gerningsmænd, mens de fejrede den jødiske højtid hanukkah. Efter fundet af et hjemmelavet ISIS flag i gerningsmændenes bil, er angrebet blevet forbundet til Islamisk Stat og en 24-årig er blevet sigtet for terror. I det her afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi i dag ved om angrebet på Bondi Beach. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke særlig længe siden, at der klappet og hujet, når Israel var med til vores allesammens store sangfest Eurovision. Men de sidste par år er det blevet erstattet med demonstrationer, buhen og boycut.. For krigen i Gaza har endnu en gang mindet os om, at politik er alle steder - også i den årlige sangkonkurrence. Og da feltet til næste års Eurovision blev offentliggjort søndag, blev det klart, at Holland, Irland, Island, Slovenien og Spanien ikke vil dele scene og skærm med Israel. Sangkonkurrencen, der skulle fejre festen og forene Europa, splitter nu kontinentet. I dagens afsnit spørger vi Inge Høeg Lauridsen, der er cand. mag. og har skrevet speciale om Eurovision, om Eurovision kan overleve den her krise. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du ved at kaste op, når folk siger, at julen er hjerternes fest? For det kan netop være virkelig hårdt at være sammen med dem, man elsker. Ikke mindst ens partner.  Er det måden, de holder jul på i din svigerfamilie? Lader de Stig Rossen om at synge julesangene? Regner de med, at I bliver i virkelig mange dage? Eller er det faktisk hverdagen, der gør dig rasende på den anden halvdel af dobbeltsengen? Den beskidte trøje, der bare ligger på gulvet? De mange timer på telefonen? Eller er det fordi dit livs kærlighed taler pænere til kassedamen i Netto end til dig? Der er nok at blive træt af, når man er i et parforhold. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller psykolog og parterapeut, Line Brøgger Mikkelsen, hvordan vi bliver en lidt bedre kæreste. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy informatio

Har du set VM i fodbold, eller noget af det andet internationale top-fodbold, som FIFA har eneret på at servere for milliarder af fodboldfans verden over? Så har du, hvis vi må have lov at sige det meget kontant, også været med til at gøre præsidenten for FIFA – Gianni Infantino og hans mange venner i verdens økonomiske og politiske elite – endnu rigere og endnu mere magtfulde.  Og måske har du også ligefrem hjulpet autoritære regimer med at præsentere sig fra deres pæneste side. Med flotte stadions. Og prangende slutrunder. Så vi måske glemmer, at de også – når kampene er fløjtet af - undertrykker kvinder og politiske modstandere og behandler migrantarbejder som lønnede slaver.  Det tænker man selvfølgelig ikke på, når bolden ruller. For det er jo bare. Hvis du vil se med, når de største turneringer og kampe i verdens mest udbr