Sinopsis
Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.
Episodios
-
Reddit: Internettets nye rygtebørs spreder både løgne og paranoia
20/03/2024 Duración: 26minDer bliver sladret om alle. Nok også om dig. Men hvor sladderen tidligere blev hvisket i krogene og sjældent nåede den, der blev talt om, er der nu opstået en ny slags sladder. Turbo-sladderen. På det sociale medie Reddit kan man nemlig anonymt beskylde hvem som helst for hvad som helst. Og her når sladderen ud til titusindvis af brugere. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Johanne Lerhard om bagtalelsens nye hjemmebane og om de personer, som har været udsat for de nye digitale karaktermord.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Carl elsker fodbold. Det er alt det andet, han hader (Del 2)
19/03/2024 Duración: 18minCarl-Christian Okking er 15 år gammel, da han flytter fra sin familie på Sjælland for at spille elitefodbold i Esbjerg.Han har ikke lyst til at være her, for han er træt af at leve et liv, der kun handler om hans præstationer som fodboldspiller.Men hvordan siger man fra, når alle de voksne forventer noget af dig? I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre anden del af Carls historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Carl elsker fodbold. Det er alt det andet, han hader (Del 1)
18/03/2024 Duración: 20minCarl-Christian Okking elsker at spille fodbold. Han elsker fællesskabet. Han elsker sine kammerater. Men han afskyer den kyniske præstationskultur i det elitemiljø, der endte med at knække ham som teenager.Carl er 22 år i dag og fortæller nu om sine oplevelser. Om et drengeliv, hvor presset fra forældre, klubber og trænere er skadeligt. Han ønsker, at elitefodbold kan blive et sted, hvor drenge som ham kan føle sig trygge.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre første del af Carls historie. Anden del kommer i morgen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Jeg har i årevis gået rundt i København med et stort pleasersmil. For jeg er bange for, ingen vil hjælpe min søn og mig
16/03/2024 Duración: 21minSelv om København får topkarakter, når det gælder liveability, cykelstier, cuisine og kulturelle tilbud, så skraber byen bunden, når det kommer til tilgængelighed. Er man kørestolsbruger er landets hovedstad nemlig ikke så venlig og imødekommende. Det har Politikens Helene Navne sat fokus på i den store artikelserie. ’Verdens bedste by. Men for hvem?’. I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre to af seriens artikler.Først et interview med den 24-årige Astrid Siemens Lorenzen, der udover at læse på DTU, er kørestolsbruger:Dernæst er det Helene Navnes personlige essay om at være mor til en 15-årig ung mand, der sidder i kørestol og deres møder med byen--------- Link: Alle seriens artikler er samlet på denne side, hvor du også kan høre dem læst op-------- Og husk: Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver
-
Katastrofechef: »Lige nu er der ikke noget håb for børnene i Gaza«
15/03/2024 Duración: 25minDer bor en million børn midt i krigen i Gaza. Børn, der har mistet et hjem, nogle har mistet forældre, nogle har mistet arme eller ben – andre har mistet livet. I det her afsnit fortæller Røde Kors’ katastrofechef, Bjarke Skaaning, om børnene i Gaza. For i en situation, hvor pressen ikke er til stede i Gaza, er han en af de få, der faktisk kan. Bjarke Skaaning fortæller også om sine daglige samtaler med de Røde Kors-medarbejdere, der bor inde i Gaza. Det er samtaler, siger han, hvor det ikke længere giver mening at spørge, hvordan det egentlig går. For det gør det ikke.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ghostwriter: Hun var taleskriver for fire statsministre
14/03/2024 Duración: 28minAnita Furu har været en slags hemmelighed, for der er noget fordækt ved det job, der har været hendes: Jobbet som statsministerens taleskriver. Med bogen ’Flygtige ord’, som udkommer i dag, trækker hun taleskriverens metier ud af mørket.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Anita Furu om at lægge ord i munden på de fire mest magtfulde mennesker i Danmark i mere end et årti: Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning og Mette Frederiksen.Og så fortæller hun om den historiske dag 11. marts 2020, hvor hun sad ved sin computer og skrev de ord, der slog tonen an for statsministerens budskaber under coronakrisen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lasse og de andre i Thy kæmper mod giga-vindmøllerne
13/03/2024 Duración: 25minOppe i Thy, i det nordvestlige Jylland, er naturen vild og landskabet fladt. Træerne er blæst skæve af den konstante vind, og det gør Thy til det perfekte sted for vindhøst.Christiansborg har derfor valgt Thy som stedet, hvor der skal opstilles en helt ny type gigantiske vindmøller, så store som halvandet Eiffeltårn. For det haster med den grønne omstilling, og den er alle jo for. Men oppe i Thy bor de mennesker, der skal betale prisen. De skal forlade deres hjem for altid. Mens Thy er prøvekanin for et nyt dansk vindmølleeventyr. Dette dilemma fortæller politisk reporter Kristian Corfixen om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Evighedsforurening: Flaskepost fra PFAS
12/03/2024 Duración: 21minOver hele Danmark siver PFAS ud fra fortidens industriforurening og fra de gamle lossepladser. Faktisk siver de giftige kemikalier helt ud til kysterne og ender blandt vandplanter, padder, muslinger og fisk. Det viser en ny indledende undersøgelse af PFAS-niveauer rundt omkring i landet. Et af de steder er Roskilde Fjord, hvor det gamle stålvalseværk i Frederiksværk har sendt en ubehagelig flaskepost ud i fremtiden. Og vi er først nu i gang med at finde ud af, hvad konsekvenserne bliver, fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff i dette afsnit af ”Du lytter til Politiken”.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nex var nonbinær, kom i slagsmål og døde dagen efter. Nu raser debatten i USA
11/03/2024 Duración: 24minI Oklahoma er den 16-årige Nex Benedict død. Nex var nonbinær og døde dagen efter et sammenstød på pigetoilettet på den highschool, hvor de var førsteårselev.Teenagerens død har ført til stor debat i den ultrakonservative stat Oklahoma. På den ene side af debatten står lgbt+-organisationer, der mener, at Oklahomas politikere er med til at blåstemple mobning af nonbinære som Nex. På den anden side står konservative politikere som Ryan Walters, der vil rense skolerne for venstreorienteret wokeideologi.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er den danske journalist Julie Gede Petersen, der bor og arbejder i Oklahoma, hvor hun har deltaget i en mindehøjtidelighed for Nex.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Jeg forsøgte at slette mit privatliv på Facebook, men en B.T.-graverjournalist fandt det her
09/03/2024 Duración: 29minI Politikens weekendpodcast kan du høre eksempler på nogle af de mange artikler, som avisens skribenter skriver og selv læser op. I denne uge får du tre eksempler på artikler skrevet med et meget personligt udgangspunkt: Først er det Clara Underdahls Ibyen-klumme om hvorfor hun og så mange andre københavnere bruger deres weekender på at stå i kø til lagersalg. Dernæst Ida Herskinds feature om, hvordan og hvor svært det er at slette sig selv fra sociale medier som Facebook.Til sidst kan du høre Johanne Lerhards klumme om at være ung. Og blive ældre. Og husk: Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Uenig ungdom: Hvorfor er der så stor forskel mellem kønnene?
08/03/2024 Duración: 29minDer er kommet en kløft imellem unge mænd og kvinder, når det kommer til politisk ståsted og synet på ligestilling. Det er kommet frem af den store undersøgelse, der bliver lavet efter hvert valg, og som netop er blevet offentliggjort.I anledning af kvindernes internationale kampdag har Politikens debatredaktion interviewet gymnasieelever om deres blik på ligestilling. Lotte Folke Kaarsholm er chef for debatredaktionen, og hun giver i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ sit bud på, hvorfor kønnene aldrig har været mere forskellige politisk, end de er i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Iført cowboyhat udfordrer Beyoncé de hvide magtmænd
07/03/2024 Duración: 31minMidt i en reklamepause under den mest sete amerikanske tv-udsendelse nogensinde smed Beyoncé en bombe. Hun udgav countrysangen ’Texas Hold ’Em’ og offentliggjorde samtidig, at hun barsler med et helt countryalbum.Dermed melder Beyoncé sig ind i en kulturkrig, som i disse år udspiller sig inden for countrymusikken. Det polariserede USA er nemlig trængt ind i musikken.Politikens musikredaktør har set nærmere på countrykrigen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvem der overhovedet må lave countrymusik.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Smartphone på børneværelset: Så kom mistrivslen
06/03/2024 Duración: 29minVi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone.På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fem år og jagtet som Danmarks nye fodboldstjerne
05/03/2024 Duración: 26minHvis dit barn begynder at gå til fodbold og viser sig at være god til det, er der stor sandsynlighed for, at du et eller andet sted på vejen hører fra en talentspejder. For børnefodbold er blevet big business. Over hele landet kaster de store klubber lange øjne efter talentfulde børn helt ned til femårsalderen. En udvikling, som kritikere mener, er virkelig dårlig for fodbold – og for børn. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller sportsjournalist Søren Lissner om den professionalisering, der har ramt børnefodbold. Der er nemlig millioner af kroner på spil for den, der får den næste unge stjerne i nettet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Terrorist: Forleden bankede det på døren hos Daniela Klette
04/03/2024 Duración: 28minI årtier har Daniela Klette levet i skjul og gjort alt for at se ud og opføre sig som en helt almindelig tysk kvinde. Men forleden bankede det på døren, og fælden klappede for den nu 65-årige kvinde, som er det sidste af tre medlemmer af terrororganisationen Rote Armee Fraktion.I 1970’erne kidnappede og dræbte den voldsparate venstreorienterede gruppe spidser i det vesttyske samfund, hvilket journalist og forfatter Peter Wivel fulgte og siden har skrevet en bog om. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer Peter Wivel på, hvad det egentlig var, Rote Armee Fraktion ville, og hvordan enkelte medlemmer har formået at skjule sig så længe.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Særudgave: Søren Papes liv havde givet ham en særlig evne til at holde ud
03/03/2024 Duración: 23minLørdag eftermiddag gik dansk politik i stå, da nyheden om Søren Pape Poulsens død ramte hårdt og pludseligt. I denne særudgave af vores politiske podcast ’Uden for Citat’, som også bliver sendt ud i ’Du lytter til Politiken’s kanal, fortæller politisk analytiker Elisabet Svane om den konservative leders dramatiske karriere. Og om det første lidt specielle interview, hun lavede med ham for 10 år siden. Dagens udgave af ’Uden for Citat’ er produceret af Jonas Schrøder-Andreasen. Bo Søndergaard er vært og Elisabet Svane fortæller.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Han er blevet et kæmpe problem i 2024. Så hvad gør man?
02/03/2024 Duración: 22min»Opera. Det er noget med store stemmer. Så pyt med, om sangerne skal farves i ansigtet, eller om lande, som engang var fjerne og eksotiske, men som vi i dag lever sammen med i en globaliseret verden, reduceres til yndige postkort, ikke?«. Dette retoriske spørgsmål stiller Politikens musikredaktør Thomas Michelsen i denne uges udgave af Politikens weekendpodcast. Lyt med her, hvis du vil høre hans svar. Og lyt med, hvis du i det hele taget vil høre hans refleksioner over opera som genre i 2024. For som altid i weekendpodcasten giver vi dig mulighed for at lytte til nogle af de mange artikler, Politikens skribenter hver uge læser op. I denne uge får du fornøjelsen af 2 x Thomas Michelsen: Først kan du høre den kommentar, han for nylig skrev op til premieren på en ny udgave af Puccinis ’Madame Butterfly’ på Det Kongelige Teater. Og derefter kan du høre den anmeldelse, han skrev af selvsamme opsætning, efter at han havde været til premieren.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har
-
Dna-tests: En verden af hemmeligheder
01/03/2024 Duración: 19minFlere og flere går på opdagelse i deres egne stamtræer ved at sende mundskrab med dna til firmaer som MyHeritage. Med prøven kan de afklare, hvor på kloden ens slægt kommer fra. Og måske finder de også slægtninge, man ikke vidste, at man havde.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens journalist Michael Thykier, som har talt med en række danskere, der har fået testet deres dna. En af dem er Camilla Christensen. I sit 31 år lange liv har hun slået det hen som et tilfælde, at hun som den eneste i søskendeflokken havde grønne øjne, og at hun på mange andre måder har følt sig anderledes. Men en morgen for nylig fik hun en overraskelse fra MyHeritage. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Assange: Skæbnedag for den vildeste whistleblower
29/02/2024 Duración: 27minFor mange er Julian Assange selve ansigtet på ideen om at hacke sig ind på magthavernes hemmeligheder og dele dem med verden. Men er det i virkeligheden det, han er? En af verdens største whistleblowere – en pioner i kampen for retten til at vide, hvordan magthavere i det skjulte agerer på tværs af lov og ret? Eller er han – som nogen mener – bare en uansvarlig narcissist, der har sat andre menneskers liv på spil ved at afsløre nogle af USA’s dybeste hemmeligheder?I adskillige år gemte han sig på Ecuadors ambassade i London og har siden i årevis siddet fængslet i Storbritannien. Men nu skal en dommer afgøre, om Assange skal udleveres til retsforfølgelse i USA, hvor han risikerer mange, mange års fængsel.Vi spørger Politikens Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad der er på spil for os andre. Og hvad det er for en skæbne, der efter tur har ramt en række af alverdens whistleblowere.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvor er de gamle københavnere blevet af?
28/02/2024 Duración: 27minGår man en tur langs Strøget eller sætter sig på en fortovscafé, er der ofte nogen der mangler. De gamle københavnere. Og mange af os tænker ikke engang over det. Det gjorde journalist Sebastian C. Christensen heller ikke, før han på en udlandsrejse pludselig lagde mærke til, hvordan de ældre borgere fyldte langt mere i gadebilledet der, end de gør herhjemme. Derfor satte han sig for at finde ud af, hvor de gamle københavnere er blevet af. Har de forladt byen? Eller er der sket noget med København, som har gjort dem usynlige for os andre?See omnystudio.com/listener for privacy information.