Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 827:34:11
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episodios

  • Derfor skærer superkapitalisten Jeff Bezos i Washington Post

    19/02/2026 Duración: 28min

    Det her er historien om en af verdens rigeste mænd. Om en mand der engang var fremtiden og forstod, hvordan internettet ikke kun var en mangesporet motorvej for informationer, ideer og kommunikation, men også verdens største købmandsbutik. Jeff Bezos blev en af dygtigste købmænd derude. Og en dag købte han så en af USAs og verdens fineste aviser. Washington Post vil være lyset i verden, for som avisens motto siger, så dør demokratiet i mørket. Og Bezos lovede at skrue op for lysstyrken. Indtil han for nogle uger siden fyrede en tredjedel af medarbejderne i noget, der bliver beskrevet som et drab på avisen. Med fyringsrunden fuldendte Jeff Bezos en forvandling fra håbefuld tech-pioner til noget der ligner en superkapitalistisk Trump-støtte. I dag taler 'Du lytter til Politiken' med kulturjournalist Lars Eriksen om Jeff Bezos. Og om alle os, der har gjort ham til den han er.See omnystudio.com/listener for priva

  • Hvad er historien om de navnløse kvinder i Epsteins indbakke?

    18/02/2026 Duración: 30min

    Da det amerikanske justitsministerium lagde millioner af dokumenter om Jeffrey Epstein på nettet, begyndte jagten på de kendte mennesker, der havde sværmet om den dømte seksualforbryder, dem der havde besøgt ham på han ø, dem der havde fløjet med hans privatfly, dem der smilede på billederne sammen med ham – og på dem Epstein havde skaffet kvinder til. Og der var masser af navne på både kongelige, politikere, milliardærer og kunstnere. Men der var nogle navne, der manglede: kvindernes navne. De var en ‘hun’ eller en ‘hendes’ i en mail, eller en nøgen krop på et fotografi, hvor hovedet var dækket af en sort kasse.  Sine Plambech har forsøgt at forstå, hvem de navn- og ansigtsløse kvinder er. Hun er seniorforsker på DIIS og har i mere end to årtiet arbejdet med menneskehandel og sexarbejdere.  For på en måde er de rige og ma

  • Falder Europa for amerikanernes smukke ord?

    17/02/2026 Duración: 28min

    For et år siden stillede J.D. Vance sig foran en mikrofon i München og leverede det, som Politikens Europakorrespondent, Karin Axelsson, kalder talernes 11. september.  For da USA's vicepræsident gik ned fra scenen på den årlige sikkerhedskonference, stod det klart, at der var et før og et efter hans hårde melding til et chokeret Europa.I år sendte amerikanerne så en diplomat. Han udtrykte sig mere diplomatisk. Og bagefter klappede Europas diplomater pænt af talen. Men hvad betød det egentlig, det udenrigsminister Marco Rubio sagde? Var det bare høflig snak? Vil USA kun være venner med os, hvis vi bliver et kontinent af mini-MAGA-lande? Og tror europæerne nu på, at amerikanerne vil dem det godt?Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Karin Axelsson om. Og for at få svaret må vi en tur tilbage til München for et år siden.See omnystudio.com/listener for privacy infor

  • Hej AI, hvad vil Elon Musk ude i rummet?

    16/02/2026 Duración: 26min

    Kan I huske Elon Musk? Ham der ville bruge en motorsav til at skære i det amerikanske statsapparat så hans bedste ven Donald Trump kunne få styr på USA. Han er videre nu, for han har en plan, der skal redde ikke kun USA, men hele verden. For vi er ved at løbe tør for en helt bestemt ting, vi ikke kan undvære. Og løsningen ligger ude på den anden side af Jordens atmosfære. I rummet, som Elon Musk er ved at gøre til sit eget. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi både skal være imponerede og nervøse over det, der foregår, er emnet i dagens 'Du lytter til Politiken', hvor gæsten er Politikens internationale kommentator Michael Jarlner.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kan trykbølge fra Epstein vælte Keir Starmer?

    13/02/2026 Duración: 29min

    Det skulle have været så godt, men nu går det faktisk skidt for den britiske premierminister Keir Starmer. Han har kun siddet på posten i halvandet år, men han har med en politiske kommentators ord fået “en ung regering til at se gammel ud”. I stedet for at rydde op efter Brexit og mange år med konservative premierministre, slås Keir Starmer nu imod møgsager og dårlige meningsmålinger - og for sit politiske liv. I denne uge blev han så udsat for noget, der lignede et kupforsøg, efter en af hans betroede medarbejdere dukkede op i Epstein-sagen. Så hvordan gik det så hurtigt galt for Starmer? Og hvad skal han gøre for at redde sin karriere, sit parti og landet? De spørgsmål sender vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ videre til journalist og forfatter Lone Theils, der i mange år har fulgt britisk politik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Lyt til ny serie: Peters dickpic endte hos sexafpresser

    12/02/2026 Duración: 27min

    En aften i oktober 2025 skriver Peter sammen med en kvinde fra North Carolina. De har fundet hinanden på hjemmesiden ChitChat, og ret hurtigt kommer samtalen ind på sex. Kvinden, der kalder sig Amelia, spørger Peter, om han vil sende et billede af sig selv. Peter tøver, men ender alligevel med at sende hende et dickpic. Straks efter får han en isnende besked. Der står I’VE GOT YOU. Peter er kommet i kløerne på en udenlandsk sexafpresser. Og i den her episode fortæller Peter sin historie og om den aften, han blev svindlet for flere tusind kroner. Samtidig dykker journalisterne ned i, hvor stort et problem sextortion er på globalt plan. I den nye podcastserie 'Cyberslaverne' jagter Thomas Foght fra Jyllands-Posten og Sebastian Stryhn Kjeldtoft fra Politiken de mennesker, der afpresser uskyldige mennesker som Peter – og de reelle bagmænd, der står bag svindlen? Historien: Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Tilrettel&a

  • Hvordan skal vi forstå Donald Trump? Christoffer Guldbrandsen har et bud

    11/02/2026 Duración: 34min

    Christoffer Guldbrandsen er dokumentarist og har lavet film om Mogens Lykketoft, Anders Fogh, Ny Alliance og krigen i Afghanistan, der viste os dansk politik, som vi aldrig havde set det før. I 2023 udkom han med A Storm Foretold’, der viste os indersiden af Donald Trumps verden. Nu er Christoffer Guldbrandsen i Grønland, hvor truslen fra det nye USA ikke vil gå væk. I dagens afsnit fortæller han om de dage, hvor truslen fra amerikanske soldater føltes allermest virkelig, og om hvorfor Trump og amerikanerne tror, at man bare kan tage et andet land.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Sådan tacklede Bad Bunny Donald Trump

    10/02/2026 Duración: 29min

    Hvert år samles familien USA foran deres skærme, når amerikansk fodbold slutter sæsonen af med Super Bowl.  Udover, at der skal findes en vinder, er der et andet højdepunkt, som med garanti giver noget at tale om - nemlig underholdningen i pausen. Og ikke mindst i år, hvor det var musikeren Bad Bunny, der fik mikrofonen.  For valget af en puertoricaner, der har kritiseret Donald Trumps ICE-agenter, blev set som en hård kritik af præsidenten, og MAGA-bevægelsen svarede igen ved at lave sit eget pause-show med fuldfed patriotisme og gudfrygtig countrymusik.  I dagens afsnit fortæller Politikens musikredaktør Simon Lund, hvordan Super Bowl 2026 både blev en kamp mellem Seattle Seahawks og New England Patriots - og et opgør mellem Bad Bunny og Donald Trump. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Forstå den hemmelige plan, som Trump følger

    09/02/2026 Duración: 30min

    Måske forbinder mange Donald Trump med en kaotisk præsident uden en plan, der er styret af impulser. Men noget tyder på, at det ikke helt er tilfældet.  Der findes nemlig en drejebog, som inden valget i 2024 har ligget klar til Trump. Den hedder Project 2025 og er udarbejdet af en konservativ tænketank. Men den kendte Trump intet til, sagde han under valgkampen.  Læser man drejebogen et år efter, er det tydeligt, at Trump har gjort mange af dens ideer til virkelighed. Politikens Jeppe Dong Abrahamsen har læst de 922 sider i Project 2025 og fortæller i dagens afsnit om, hvordan meget tyder på, at Trump nøje følger en politisk plan.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Cyberslaver: De svindler med sex og kærlighed, men er selv ofre for tortur og tvang

    06/02/2026 Duración: 27min

    De fleste af os har nok hørt om digital kærestesvindel.  Det kan have store konsekvenser for de mænd og kvinder, der bliver lokket til at tro, at den store kærlighed venter i den anden ende af en digital forbindelse. Men faktisk er det menneske, der sidder i den anden ende og svindler tit også et offer for blandt andet menneskehandel, tvang og muligvis tortur. Alt sammen orkestreret af bagmænd fra den kinesiske mafia. Sammen med Jyllands-Postens Thomas Foght har Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft gravet i den brutale milliardindustri, som onlinesvindel er blevet. I dagens afsnit fortæller Sebastian om projektet og om hans besøg til svindelfabrikkerne samt det luksuriøse gangsterpalads, hvor bagmændene har boet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Sådan bliver svenske børn til terrorister

    05/02/2026 Duración: 25min

    Frank Hvilsom er journalist på Politiken og har i mange år skrevet om bander og kriminalitet.  I tirsdags sad han i Københavns Byret og så to unge svenske mænd få terrordomme på 12 og 14 års fængsel for at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Danmark.  Det er ikke nemt at forklare, hvorfor de gjorde det – men for at forstå hvad der skete, har vi Frank Hvilsom med i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', som har talt med nogle af de unge, der er endt i banderne og hørt om at leve i den parallelle virkelighed uden for den svenske. Et sted hvor det giver mening, at en dreng på 11 år bliver en del af et netværk, der fem år senere betaler ham for at tage til København med en taske med fem håndgranater og en besked om at kaste dem mod en bygning i Hellerup, hvor mennesker ligger og sover.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Derfor lyver Trumps loyale isdronning om drabet på Alex Pretti

    04/02/2026 Duración: 28min

    Hvem er den minister, nogle er begyndt at kalde ICE-Barbie? Hun hedder Kristi Norm og er minister for håndhævelse af immigrationslovene i USA. Hun hjælper altså Donald Trump med at indfri et af hans vigtigste valgløfter - nemlig at fange og deportere tusindvis af indvandrere. Men på kort tid har hendes berygtede ICE-korps dræbt to civile amerikanske statsborgere, som i manges øjne ikke udgjorde nogen alvorlig trussel. Derfor vakte opsigt, da hun samme dag, som ICE-agenter havde skudt og dræbt den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden i Minneapolis, stillede sig op foran pressen og erklærede, at Alex Pretti var en terrorist, der ville angribe agenterne, som dræbte ham i rent selvforsvar. Så hvordan er Kristi Noem endt i Trumps loyale inderkreds? Og hvad siger det om det hold, præsidenten denne her gang omgiver sig med i Det Hvide Hus? Det svarer Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang på i dagens afsnit.

  • Hva' så, Mette-Marit? Sådan groomede Jeffrey Epstein eliten

    03/02/2026 Duración: 30min

    Hvad var det egentlig, den amerikanske rigmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein kunne? Hvad var det, der satte ham i stand til ikke bare at manipulere helt unge piger til at tjene som en slags sexslaver for ham og hans rige, berømte og magtfulde omgangskreds? Og hvad fik præsidenter, milliardærer og kongelige til at sænke paraderne og betragte ham som en ven? Det er spørgsmålene, som presser sig på, efter en række kendte navne er dukket op i den seneste bunke af Epstein-filer, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Et af navnene er Mette-Marit. Den norske kronprinsesse, som har skrevet en stribe varme, nærmest flirtende e-mails til Jeffrey Epstein. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun vidste, at han var en dømt seksualforbryder. Og det har kastet det i forvejen ramponerede norske kongehus ud i sin måske alvorligste krise. Men hvad ville Epstein egentlig med sine berømte venner? Og hvad ville de med

  • »Verden er videre«. Camilla Stockmann og mange andre slår op med sociale medier

    02/02/2026 Duración: 27min

    Måske du har mærket det: at der er sket noget med de sociale medier. Eller nærmere at der er sket noget med dig og hvordan du selv har det med den tid, du bruger på Facebook, Instagram, Tiktok og Snapchat. Rigtig mange siger, at de gerne vil forlade de sociale medier. Og nogen mener ligefrem, at de sociale medier, som vi kender dem, ligger for døden. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager vi med Politikens Camilla Stockmann på en tidsrejse tilbage til 2007. Til dengang Facebook blev allemandseje og videre op gennem de sociale mediers nu 18 år lange, omskiftelige liv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Da Wilfred hænger i luften, kan han mærke, at han alligevel gerne vil leve

    31/01/2026 Duración: 29min

    Vi taler helst ikke om selvmord. Hverken når man mister til det eller har tanker om det. Men faktisk kan det være med til at redde liv at tale om selvmordsforsøg, de bliver fortrudt. Og det var netop det, der skete for Wilfred Poulsen, da han en junimorgen i 2022 gik ud på en bro, fast besluttet på at tage sit eget liv. For ham blev et tilfældigt møde med to brødre forskellen på hans liv og død. Tre år senere tog journalist på Politiken Line Vaaben sammen med Wilfred ud for at møde de mennesker, der reddede hans liv den dag i 2022. Hør deres møde her. Produceret af Peter-Emil HornemannSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Farvel til en ven: Ditte Giese skrev, så man lærte hende at kende

    30/01/2026 Duración: 32min

    Ditte Giese døde i mandags efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 48 år gammel og efterlader sig sønnen Alfred på 15 år. Hun var en kvinde, mange følte, de kendte. Følelsen var dog ikke kun forbeholdt hendes kollegaer, venner og bekendte. Ditte var debattør på en måde, der gjorde, at alle, der læste hendes tekster – eller hørte hendes podcasts eller så hende optræde i medierne – lærte hende at kende. For hun brugte sig selv. Uden filter. Råt for usødet. Hun gjorde det private politisk, som hun havde lært af sin mor, den store rødstrømpe Suzanne Giese.  I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner vi et portræt af et menneske, der levede og arbejdede med alle skuffer åbne. Det gør vi sammen med Dittes ven, kollega og tidligere chef – Politikens Mads Zacho. Vi spørger ham: Hvad betyder det for den o

  • The Beckhams solgte hans barndom. Nu hævner sønnen sig

    29/01/2026 Duración: 27min

    The Beckhams var det perfekte par. Victoria fra Spice Girls mødte fodboldhelten David fra Manchester United. De blev gift, fik børn, og alle kunne følge med, når familien solgte sig selv til medierne. Men nu er børnene blevet store, og den ældste af dem, Brooklyn, har revet glansbilledet midt over og meldt sig ud af familien, da han overførte familiefejden til Instagram. Politikens kulturjournalist Lars Eriksen har fulgt fortællingen om den offentlige familie - fra dengang han arbejdede i Storbritannien, og da Victoria mødte David. I dagens afsnit fortæller han om deres søn, Brooklyns oprør, der bliver set som Instagram-babyernes opgør med de forældre, der har solgt deres børn på sociale medier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Trump holder ikke sine løfter - straffer vælgerne ham?

    28/01/2026 Duración: 31min

    Hele verden har set billederne af den amerikanske sygeplejerske Alex Pretti, der ligger på et fortov i Minneapolis og bliver skudt 10 gange i ryggen af maskerede ICE-agenter. Løftet om et opgør med illegal indvandring var afgørende, da Trump vandt valget, men mange amerikanere - også hans støtter - synes han og ICE er gået for langt. Og et år inde i Trumps præsidentperiode er en række af hans vindersager blevet til nederlag. Dagens gæst Anders Tornsø Jørgensen har fulgt den seneste udvikling i amerikansk politik tæt. Han forklarer, hvordan Trump-vælgerne føler sig svigtet, og hvad det kan betyde, når der senere i år igen er valg i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Instagram har talt: 2016 var det bedste år

    27/01/2026 Duración: 28min

    For mange mennesker er året 2016 de gode gamle dage. Derfor er de begyndt at lægge 10 år gamle billeder ud på deres sociale medier. Billeder fra dengang, de fleste af os troede, at Donald Trump var en dårlig vittighed, og at corona var en by i Spanien. Billederne er også dukket op på kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelsons telefon. Og har fået ham til at prøve at forstå, hvordan de endte der, og hvorfor det virker som om, at 2016 var et vendepunkt for den vestlige verdens optimisme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Forskerne har løst mysteriet om den lille røde prik i det store sorte rum

    26/01/2026 Duración: 29min

    Der er noget derude. Et eller andet sted i det store verdensrum hænger der en lille rød prik. Den har været der meget længe, men vi har kun lige fået øje på den – og lige siden har vi forsøgt at regne ud, hvad det er, den kan fortælle os. Nu har et hold af forskere fra Niels Bohr-instituttet i København afsløret den røde priks hemmelighed. Og deres opdagelse endte på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor der kun er plads til de allerstørste historier. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, hvad det er, der blinker derude.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 4 de 104