Sinopsis
Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.
Episodios
-
Dødslister med milliondusører: Svenske børnesoldater er kommet til Danmark
15/08/2024 Duración: 22minTirsdag aften blev en ung svensker anholdt ved Utterslev Mose – sigtet for at være i besiddelse af to håndgranater og at ville sprænge dem et sted i Hovedstadsområdet. Anholdelsen er den seneste i det, der ligner en helt ny virkelighed i danske gader, hvor unge svenskere tager over Øresund for at begå lejemord. Politikens Frank Hvilsom har igennem mange år dækket bandekriminalitet, og han har kilder tæt på bandemiljøet i Danmark. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' forklarer han, hvad der driver de unge svenske gerningsmænd, og hvordan det kriminelle miljø - og politiet - forholder sig til den helt nye situation.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Musk har noget, Trump gerne vil have. I går fik han det
14/08/2024 Duración: 29minMillioner af mennesker så med, da to af verdens mest magtfulde mænd mandag livestreamede en to timer lang samtale om alt fra »den globale atomtrussel« til »grøntsagen Joe Biden«. Der er nemlig opstået en alliance mellem præsidentkandidaten Donald Trump og techmogulen Elon Musk. For de har brug for hinanden. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft om, hvordan Elon Musk ikke er den mand, han plejede at være. Og hvorfor Trump bruger ham netop nu. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi vil hellere scrolle end at bolle. Hvad skete der lige med kærligheden?
13/08/2024 Duración: 20minNoget har forandret sig i den måde, vi elsker på. Vi har mindre sex end tidligere, vi møder hinanden ad nye veje, og når vi indgår i et kærlighedsforhold, er det med helt nye regler. Hen over sommeren har et hold af journalister kastet sig over emnet kærlighed – særligt ung kærlighed. Det er der blandt andet kommet en ordbog over unges kærlighedsord ud af. Ord som red flags, situationship, eksklusiv og ghosting. En af de journalister er Freja Bøgh Lassen. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller hun om, hvad vi ved om kærligheden og dens nye veje, som vi ikke vidste før.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Misbrug i USA: Engang spillede Bobby elitebasket. Nu er han hjemløs og på fentanyl
12/08/2024 Duración: 31minSidste år døde mere end 100.000 mennesker af en overdosis i USA. Landet er ramt af en misbrugsepidemi. Det skyldes især udbredelsen af stoffet fentanyl, som er et af de mest afhængighedsskabende stoffer og samtidig et af de billigste. Blandet med dyremedicin kalder man det tranq. Et stof, der giver åbne kødsår og betændelser under huden. Det er den historie, der sendte Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang og fotograf Jacob Ehrbahn til kvarteret Kensington i Philadelphia, som er et af USA’s største stofmarkeder. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller de om det syn, der mødte dem. Om de hjemløse fentanylbrugere, der har haft hver deres vej til gaden. Og som alle sammen hænger fast.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Det er Danmarks mest populære boligform, men ...
10/08/2024 Duración: 31minVi bygger forkert, vi river for meget ned, og vi bor på måder, der skader vores klima og miljø. Sådan har det hen over sommeren lydt i en artikelserie med titlen ’Det forbandede byggeri’, som Politikens Torben Benner og Johanne Lerhard har skrevet. Og i denne uges udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre de to kulturjournalister læse to af artiklerne op. Først læser Torben Benner artiklen med overskriften: 'Arkitekter i opråb: Den eneste løsning er et totalt byggestop' op Dernæst læser Johanne Lerhard artiklen med overskriften 'Danmarks mest populære boligform bliver om få år til spøgelseshuse. Men først ødelægger den klimaet' op. Du kan finde alle artikler fra serien ’Det forbandede byggeri’ her. Mange af dem er også læst op og kan lyttes i Politikens podcast-app. Her kan du også finde alle vores andre oplæste artikler, så snart de udkommer. Du skal være Politiken-abonnent for at lytte med, og er du ikke allerede det, så kan du nemt blive det ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/list
-
Maduro gør det igen: Valgsvindel har skabt kaos i Venezuela
09/08/2024 Duración: 19minFør valget i Venezuela advarede landets autoritære præsident Nicolas Maduro sine landsmænd om, at det kunne ende i borgerkrig eller blodbad, hvis han ikke blev genvalgt. Men egentlig kunne han have sparet sine advarsler, for Maduro endte med at udråbe sig selv som valgets vinder, selv om alt tyder på, at oppositionen fik flest stemmer. Det er ikke første gang, Maduro begår valgsvindel. For seks år siden stod Venezuela i samme situation, og nu har de rasende venezuelanere taget deres vrede over præsidenten med ud i gaderne. Samtidig prøver verdenssamfundet at finde en balance mellem fordømmelse af Maduro og varetagelse af egne interesser. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen om den kæmpe krise, Venezuela står i.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De kalder ham ’Midtvestens far’: Tim Walz er Kamala Harris’ nye sidekick
08/08/2024 Duración: 27minEfter et historisk kort og intenst udskillelsesløb har Kamala Harris valgt guvernør Tim Walz som sin vicepræsidentkandidat – og det har tændt håb og glæde i de demokratiske vælgere. Han og Kamala Harris har vidt forskellige baggrunde, men politisk set er de meget enige om, at USA ikke skal tilbage – hverken til fortiden eller til Trump – USA skal ind i fremtiden. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tegner Politikens Jesper Thobo-Carlsen et portræt af Tim Walz, manden, de kalder Midtvestens far.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vestager styrer hele EU mod rummet
07/08/2024 Duración: 22minTidligere i år bragte CNN historien om, at Rusland tilsyneladende er i gang med at udvikle et nyt atomart rumvåben, der kan ødelægge satellitter i rummet. Det peger på noget, vi også har set under Ukraine-krigen. At rummet er blevet sikkerhedspolitik. Nu er rummet kommet på dagsordenen i EU, der først og fremmest skal være uafhængige af private spillere som raketentreprenøren Elon Musk. Og hende, der har ansvaret for det, er Margrethe Vestager. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om det nye rumkapløb, der er brudt ud. Han har interviewet Margrethe Vestager, der peger på, at EU skal kunne mere i rummet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Deres bryllup kostede fire milliarder: Indiens Ambani-familie viser landets voksende ulighed
06/08/2024 Duración: 30minDet var et blik ind i livet hos verdens lillebitte ultrarige elite, da den indiske Ambani-familie i juli måned afholdte deres yngste søns bryllup. Politikens asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft har for nyligt været i Indien, og når han talte med folk på gaden om brylluppet, var de forargede og målløse. For Ambaniernes bryllupsfest har kostet omkring fire milliarder kroner, imens millioner af indiske borgere hver dag kæmper med sult og fattigdom. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Sebastian Stryhn Kjeldtoft historien om Ambanierne og om Indiens økonomiske opstigning, der har taget fart under premierminister Modis styre, men hvor den økonomiske ulighed ifølge eksperter er større, end den var under den britiske kolonitid.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Frederik tog med en mandegruppe ud i en skov for at finde svar
04/08/2024 Duración: 24minFor mange mænd giver det ikke længere sig selv, hvordan man er en rigtig mand. Og – måske endnu vigtigere - hvordan man bliver en glad mand. Det giver nye muligheder. Men også – som altid, når de tektoniske plader bevæger sig under fødderne på en –ny usikkerhed. Flere og flere er begyndt at mødes i mandegrupper for at hjælpe hinanden med at orientere sig i det nye landskab. Men – mandegrupper… helt ærligt. Er det ikke noget, der blev forsøgt og forladt igen allerede i 70’erne. Og måske med god grund. I Du lytter til Politiken fortæller Frederik Gabrielsson, som til daglig er producer på podcastredaktionen, at han ikke selv havde særlig høje tanker om mandegrupper. Før han vendte rundt og en dag kørte ud i en skov for at møde 11 fremmede mænd.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
100 meter: Kongedisciplinen uden en konge
02/08/2024 Duración: 24minLørdag og søndag kommer det til at gå stærkt. Rigtig stærkt! Her afholdes finalerne i kongedisciplinen til de Olympiske Lege, nemlig 100-meteren. Men det er en kongedisciplin uden en konge. For siden navne som Carl Lewis, Justin Gatlin og selvfølgelig Usain Bolt indstillede deres karriere, har tronen kun været momentvis besat af andre atleter. Og lige nu er den ledig. Så bliver der fundet en ny konge i år? Og hvorfor er disciplinen så mytisk? Dagens gæst er Jeppe Dong Abrahamsen, som skal dække de store finaler.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lang Historie Kort: Test af dåsemad til prepperne, ingen indre stemme og hvorfor Michelinmad ikke vigtig
31/07/2024 Duración: 19minVores anden daglige nyhedspodcast Lang Historie Kort er gået på ferie, men hver onsdag indtil 5. august udgiver vi en sommerpakke med tre udvalgte historier fra de seneste måneder. I denne udgave får du disse tre historier: Regeringen og myndighederne vil have os til at preppe. Vi skal kunne overleve i tre døgn med mad fra lageret, men hvad skal vi så købe? Politikens bagsideredaktør Mads Zacho Teglskov har testet dåsemad og kommer med en enkelt anbefaling og flere advarsler. Hver tiende af os har ikke en indre stemme, og er der så bare stille derinde? Det svarer Lotte Thorsen på. I dag får danske restauranter michelinstjerner. Men skru ned for hysteriet, siger madanmelder Joakim Grundahl. Normalt er Lang Historie Kort kun for Politikens abonnenter, men hvis du fremover vil lytte med hver dag, så gå ind på politiken.dk/shop og få adgang til masser af levende lyd.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fik du hørt: Det Frankrig du ikke kender: Uden for de store byer hader de eliten
29/07/2024 Duración: 25minVed valget til europaparlamentet den 9. juni led præsident Emmanuel Macrons parti et gevaldigt nederlag til det radikale højrefløjsparti Marine Le Pens Rassemblement National. Straks efter udskrev præsidenten nyvalg til det franske parlament. Men elsker den mand bare nederlag? Eller satser han nu hele butikken i et udspekuleret forsøg på at spænde ben for Le Pen og hendes venner på den yderste højrefløj? Og hvad er det egentlig, der sker i Frankrig i disse år? Politikens korrespondent i Frankrig Tine Kirkensgaard Hansen har besøgt byen Nevers. For hovedgaden i Nevers er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil forstå, hvordan Frankrig har forandret sig så meget, at selv socialistiske højborge nu stemmer på det yderste højre. Det fortæller hun om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lang Historie Kort: Kan D-vitamin bekæmpe kræft, er det pinligt at føle mental load og serier til ferien
24/07/2024 Duración: 18minVores anden daglige nyhedspodcast Lang Historie Kort er gået på ferie, men hver onsdag indtil 5. august udgiver vi en sommerpakke med tre udvalgte historier fra de seneste måneder. I denne udgave får du disse tre historier: Et forskningsstudie viser, at danskere, der har lavt niveau af D-vitamin i blodet, oftere får kræft. Videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard fortæller om vitaminets betydning for evnen til at bekæmpe kræftceller. Præsten Marie Høegh har sparket gang i en hidsig debat ved at sige, at kvinder, der klager over mental load, er privilegerede og bør skamme sig over at fjerne fokus fra rigtige problemer i samfundet. Debatredaktør Kirstine Dons fortæller, hvorfor debatten hidser folk så meget op. Skotsk krimidrama, dansk journalist-thriller eller en komedie om en norsk milf. Der er noget for enhver smag i tv-anmelder Henrik Palles anbefalingerne til gode serier, du kan streame i sommerferien. Normalt er Lang Historie Kort kun for Politikens abonnenter, men hvis du fremover vil lytte med hver dag, s
-
OL: Fred er den sværeste disciplin af dem alle
24/07/2024 Duración: 22minHvis verden var en stor familie, ville de olympiske lege være den årlige julemiddag. Hvor alle samles – pinlige onkler, skøre tanter, oprørske teenagere og udglattende bedsteforældre – og det hele går ud på at glemme alle de skjulte konflikter og det gamle nag, så vi bare kan hygge os sammen. Men det lykkes sjældent i OL. Tanken med de moderne olympiske lege var ellers at bruge sporten til at skabe fællesskab og fred på tværs af landegrænser. Men netop det har vist sig at være den sværeste af alle de olympiske discipliner. I stedet for at mødes i venskabelig kappestrid er OL blevet et udstillingsvindue for despoter og en arena, hvor lande tager deres indbyrdes fjendskab med ind i sporten. Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen fortæller i dette afsnit, hvordan han tror, at den uro, der lige nu plager verden, vil spejle sig i det OL, som på fredag begynder i Frankrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fik du hørt: Trump 2.0 – Sådan vil Donald Trump ændre USA og verden (kapitel 2)
23/07/2024 Duración: 28minPå 24 timer vil Donald Trump gennemtvinge en afslutning af krigen i Ukraine. Måske vil han melde USA ud af NATO. Han vil deportere millioner af immigranter til Mexico. Og så vil han vende den grønne omstilling ryggen og åbne for oliehanerne. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, der i årevis har dækket amerikansk politik, fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvad det er for et USA, Donald Trump og hans folk gør sig klar til. Lyt også til gårsdagens afsnit, der handler om, hvordan Trump vil ændre USA, så han får mere magt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fik du hørt: Trump 2.0 – Derfor frygter mange et diktatur i USA (kapitel 1)
23/07/2024 Duración: 31minDen Trump, som arbejder på at vende tilbage til Det Hvide Hus, er ikke den Donald Trump, vi kender. Han vil nemlig have hævn og endnu mere magt. Og for at få det er han parat til at lave det amerikanske demokrati om. Politikens Jesper Thobo-Carlsen har i årevis dækket amerikansk politik og fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvordan Trump planlægger at ændre USA, så han som præsident bliver endnu stærkere. Lyt også med i morgen for at høre om, hvad Trump har tænkt sig at bruge sin udvidede magt til.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Håndgranaten Biden er kastet væk – kan Kamala Harris rydde op?
22/07/2024 Duración: 18minSå skete det. Søndag tog Joe Biden endelige den beslutning, som alle omkring ham for flere uger siden havde indset var umulig at komme uden om. I et brev til amerikanerne skrev Joe Biden, at han bliver på posten som USAs præsident, men at han ikke genopstiller ved valget om lidt over 100 dage. Og dermed stoppede en politisk tragedie, der ellers uge for uge har udviklet sig i slow motion i det demokratiske parti. Alt imens republikanerne har holdt en kæmpe fest ved deres konvent i Milwaukee. Michael Jarlner, som er Politikens internationale kommentator, har fulgt sammenbruddet i det demokratiske parti. Og han forudser, at der skal en kraftanstrengelse udover det sædvanlige – og en hel masse håb til – hvis Kamala Harris ved præsidentvalget til november skal slå Trump.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Special om Donald Trump: En uge som Gud
19/07/2024 Duración: 27minDen seneste uge i amerikansk politik har været en af de mest dramatiske og måske helt afgørende for præsidentvalget. Lørdag talte Donald Trump ved et rally, da en snigskytte fra et tag affyrede en kugle, der på mirakuløs vis kun snittede hans øre. Og billedet af Trump, der med knyttet næve og blodet løbende ned ad kinden, råber Fight ud til sine tilhængere er nu ikonisk. Oveni har det republikansk parti hele ugen afholdt konvent. Trump er blevet nomineret som partiets præsidentkandidat, han har endelig præsenteret sin vicepræsidentkandidat, JD Vance, og torsdag sluttede han konventet af med en rekordlang tale. Politikens kollega Michael Thykier har været i Milwaukee og set, hvordan Trump i øjeblikket bliver dyrket som en Gud. Han har samtidig fulgt hvordan diskussionen om Joe Bidens tilbagetræden igen er blusset op, mens den trængte præsident selv sidder isoleret i sit hjem. Med Corona.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fik du hørt: Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på
19/07/2024 Duración: 34minErhvervsjuristen Amira Smajic er blevet en af de mest omtalte personer i landet, efter hun medvirkede i TV2-dokumentarserien ’Den sorte svane’. En serie, hvor hun – ifølge TV2’s fortælling – går undercover i de kriminelle kredse, hun tidligere har været en del af, for at stille sig til rådighed som lokkedue. Dokumentarserien har for rullende kamera afsløret økonomisk kriminalitet i den danske underverden og den danske oververden. Politianmeldelser, fyringer, undersøgelser og højspændt debat følger i seriens kølvand. Selv statsministeren har takket holdet bag. Men hvem er lokkeduen – som undervejs i serien skifter fra at være medspiller til at blive modspiller? Og hvad driver hende? Det står ikke klart, når man har set ’Den sorte svane’ til ende. Derfor forsøger dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, Frauke Giebner, at ringe lokkeduens fortid op og finde ud af, hvem hun ellers har forsøgt at svindle.See omnystudio.com/listener for privacy information.