P1 Dokumentar

Informações:

Sinopsis

P1 Dokumentar er P1's ugentlige magasin med og om undersøgende journalistik og dokumentarisme.

Episodios

  • Kostskolen 1:8 - "Bedste skole - ever"

    19/05/2021 Duración: 27min

    Havregården Kostskole reklamerer med at være "Den bedste skole - ever". Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.

  • Kostskolen 2:8 - "Du skulle kæmpe for dit liv"

    19/05/2021 Duración: 27min

    En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.

  • Kostskolen 3:8 - Skikkelserne

    19/05/2021 Duración: 27min

    Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.

  • Kostskolen 4:8 - Det var pigernes egen skyld

    19/05/2021 Duración: 27min

    Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.

  • Kostskolen 5:8 - "Det gør smarte unge ikke" del 1

    19/05/2021 Duración: 27min

    Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

  • Kostskolen 5:8 - "Det gør smarte unge ikke" del 2

    19/05/2021 Duración: 26min

    Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.

  • Kostskolen 6:8 - Pigens dagbog

    19/05/2021 Duración: 26min

    En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har været udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.

  • Kostskolen 7:8 - Mødet i kælderen

    19/05/2021 Duración: 27min

    Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.

  • Kostskolen 8:8 - "En katastrofe"

    19/05/2021 Duración: 26min

    Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.

  • Det brændte bordel 7:7 - Opgøret

    24/03/2021 Duración: 27min

    Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.

  • Det brændte bordel 6:7 - Postkassen

    24/03/2021 Duración: 27min

    På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.

  • Det brændte bordel 5:7 - Brødrene

    24/03/2021 Duración: 27min

    Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.

  • Det brændte bordel 4:7 - Mordbranden

    24/03/2021 Duración: 27min

    Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?

  • Det brændte bordel 3:7 - Dukkebordellet

    24/03/2021 Duración: 27min

    I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.

  • Det brændte bordel 2:7 - Naboen

    24/03/2021 Duración: 27min

    Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?

  • Det brændte bordel 1:7 - Karussellen

    24/03/2021 Duración: 26min

    Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer? (Sendt første gang 19. marts).

  • De hemmelige aktionærer 6:6 - Af hensyn til investorerne

    08/03/2021 Duración: 57min

    Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

  • De hemmelige aktionærer 5:6 - En omstridt aftale

    08/03/2021 Duración: 57min

    Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

  • De hemmelige aktionærer 4:6 - Bankerne stritter imod

    08/03/2021 Duración: 57min

    Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

  • De hemmelige aktionærer 3:6 - Byrdebarometeret

    08/03/2021 Duración: 57min

    For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i "en ond cirkel". Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.

página 1 de 2